Dagbog.

Lørdag den 12.juli 2014, etape 8:

Sidste etape – ind til centrum af Stockholm – målet nået!

Vi vågnede til en skøn morgen på vort slot og fik et fantastisk morgenbord. Under morgenmaden benyttede vi lige muligheden for at synge fødselsdagssang for Trine (bagtroppens kone) hun blev vist 34.

Vi trak starten lidt og kom først af sted 09.30, men vi skulle jo også kun køre 50 – 60 km.

Vi kom rimeligt igennem Södertälje selvom vi mødte en voldsom bakke og måtte tage en ekstra tur i en rundkørsel for at komme den rigtige vej.

Efter Södertälje kørte vi et stykke igennem fine grønne områder tæt vej motorvej E20 og Anni havde valgt at vi i dag skulle stoppe ved en motorvejs Cafe og få kaffe og kage.

Efter en kort stop på cafeen sagde vi farvel til Anni, da hun nu havde ”fri” og kunne køre ind til vort overnatningssted – et fint skib Mälerdrotningen – parkere bil + trailer og så tage i mod os ovre ved kongeslottet.

Vi fortsatte på fine grønne veje indtil vi ramte udkanten af Stockholm.  Bagtroppen havde ønsket at vi kunne finde en cykelsti – ligesom den der på Hareskovvejen fører helt ind til centrum og det lykkedes faktisk kortføreren at finde en sådan selvom den ikke altid lige fulgte GPS’en.

Bagtroppen kvitterede ved at punktere på forhjulet – så man kunne høre det – og kaptajnen og løjtnanten tænkte begge (men turde ikke sige det højt) at en Schrøder cykel aldrig punkterer.

Ny slange i og vi var igen på vej ind mod centrum.

Igen kunne vi ikke nøjes med et enkelt stop efter en Bagtrop punktering – næh vi måtte kort efter standse igen, da Bagtroppen havde sat forhjulet forkert på – så hans triptæller troede han kørte baglæns!

Da vi kun manglede nogle kilometre ringede Anni og sagde hun stod klar ved Norrbroen – det hjalp så ikke kortføreren så meget , da han ikke kunne se hvilken ad de 8 broer der hed Norrbroen, men heldigvis kan kaptajnen kommunikere med alle og fik hurtigt én til at vise os vej til kongeslottet og en I-phone kunne vise hvor Norrbroen var så vi fandt Anni næsten med det samme.

Champagnen var sparet væk (Anni orkede ikke at finde et Spritbolag for at købe en flaske), men vi ville også hellere have en øl eller to.  Vi fik taget de officielle billeder og efter et stykke tid ville vi finde et sted hvor vi kunne få noget frokost.

Da vi begyndte at gå ned mod byen røg vi lige ind i et Hari Krishna optog og kaptajnen nåede vist at blive velsignet på vejen.

Vi fandt en hyggelig restaurant og fik lidt at spise inden vi fortsatte ned til skibet vi skulle sove på.

Bagtroppen og løjtnanten fik en kahyt med en køjeseng og så lidt plads at de nærmest skulle skiftes til at trække vejret.  Da begge havde været i bad og koøjet ikke kunne åbnes var kahytten omdannet til en sauna.
Vor allesteds nærværende Anni fik tilkaldt purseren ombord og bad ham åbne koøjet, men da han heller ikke kunne få det åbnet tilbød han at Løjtnanten og Bagtroppen kunne få hver sin kahyt nedenunder- se det var luksus.

Herefter satte vi os ude på kaj området sammen med en masse andre mennesker og kiggede ud over vandet, mens vi nød et glas rødvin eller en øl.

Da klokken efterhånden var blevet 18.00 klædte vi lidt om og gjorde klar til at gå ud og spise aftensmad og herefter var det retur til skibet og se Holland – Brasilien.

Gyngede skibet eller var det???????????

Tak til alle der har fulgt os her på hjemmesiden og på facebook, det er rart at se hvor mange der følger med og en speciel stor tak til ANNI for hendes store tålmodighed med os til tider urimeligt krævende ryttere.

Fredag den 11.juli 2014, etape 7.

Dagens rute – en tur i rutchebanen – klassementet på plads

Dagens 125 km blev som forventet en hård tur, hvor der ikke var mange meter på flad vej.  Vi startede faktisk lidt før kl. 09.00, ivrige efter at få dagen overstået.

Efter ca. 20 km ramte vi Katrineholm, men GPS’en virkede heldigvis og fik os ryttere fint igennem byen, hvor Anni tilsyneladende havde større problemer.

Vi skulle fortsætte mod Flen på hovedvejen, men heldigvis var der lavet en cykelsti der fulgte hovedvejen så det kørte bare derudaf – lige indtil cykelstien stoppede og vejen var ændret til en motortrafikvej. Vi drejede af og røg ind på nogle mindre landeveje uden for GPS rute, men havde heldigvis et turistkort som kunne hjælpe os videre.
Efter 41 km mødte vi Anni, der havde frisk wienerbrød og kaffe til os, hvorefter vi fortsatte med en aftale om at mødes igen kl. 13.

Vi fortsatte nordpå på hovedvejen som ændrede sig igen fra en hovedvej til en motortrafikvej, hvor cykler nok ikke skal køre, men vi kunne ikke se andre alternativer og fortsatte på trods af bilernes dytten.  Vi passerede et større vejarbejde og havde på et tidspunkt en hel nyanlagt vejbane for os selv, men det varede ikke længe, så var vi igen blandet med store lastbiler og folk med campingvogne!

Hovedvejen blev heldigvis mindre og mindre befærdet så da vi havde fået frokost efter 78 km ved et idylisk sted – ”Bjørnedammen” var trafikken rimelig.  Vi skulle fortsætte yderligere 15 km inden vi kunne dreje ind på de mindre veje. Her sagde GPS’en på et tidspunkt, at vi skulle fortsætte ligeud, men der var ingen vej!  Vi måtte igen bruge turistkortet, som kunne angive en mulig omvej. 

Vi mødte Anni ved foden af en meget lang bakke (bjerg iflg. kaptajnen), så hun fik hurtig besked på at møde os på toppen i stedet.  Det er faktisk den anden fejl rutinerede Anni laver på denne tur – man mødes aldrig for foden af en bakke. I går var Anni så fokuseret på at vi skulle have kaffe, så da vi kom i mål stod hun klar med kaffe! og ikke øl – det sker nok ikke igen.

Med kun 15-20 km til mål – med en del bakker – kørte vi frem til målet, som var et kursus og konference center lige ved siden af en golfbane.  Anni stod klar med øl for enden af grusvejen! og informerede os om muligheder for badning i den nærliggende sø, internet og spise muligheder- hun er bare blevet så dygtig!

Da kaptajnen fik at vide han skulle gå 100 mtr ned for at bade – forespurgte han om muligheden for at Anni gik hen og lejede en golfvogn, hvilket Anni heldigvis nægtede, så vi gik alle ned og kastede os i søen.

Herefter var det hjem i bad og gøre sig klar til at gå ned på den græske restaurant nede ved hovedvejen, hvor vi betalte 100 sek for 3 skiver toastbrød med hvidløg – men resten af maden var OK.

Herefter var det hjem – et glas rødvin og i seng inden morgendagens afsluttende parade etape.

Dette betyder samtidigt at klassementet mm er afgjort.  Den gule trøje går til holdet – den grønne point trøje til vor helt uundværlige super madmor/chauffør og meget meget mere ANNI – den prikkede bjergtrøje blev afgjort på dagens kongeetape, hvor både løjtnanten og bagtroppen var meget aktive på alle ”bjergene”, men på mirakuløs og snedig vis lykkedes det for kaptajnen at samle point nok til den endelig sejr kaptajnen 35 point, bagtroppen og løjtnanten 34 point. Vi vinder næste gang!

Ja Stegemann hedder stadig bagtroppen – på trods af mange gode forslag – som letmatrosen mfl.
Stegemann har været meget ydmyg og bedt om at få lov til at beholde sit gamle tilnavn ”bagtroppen” og da hverken kaptajnen eller løjtnanten kan tåle at se en voksen mand græde, har vi besluttet at Stegemann godt kan beholde tilnavnet ”Bagtroppen” selvom det ikke passer på den meget offensive kørsel han har vist på denne tur.

Nu glæder vi os til morgendagens udfordring – at køre ind til Stockholms centrum – midt i mylretiden eller lidt senere – vi behøver jo ikke at køre allerede kl. 09.00.

Torsdag den 10.juli 2014, Etape 6:

Halv hviledag – en dag uden GPS – ruten ændret

Dagen startede med et mindre chok, da GPS’en nægtede at finde nogen satellitter – Løjtnanten måtte derfor lige gennemgå kortene en ekstra gang.

Morgenmaden var bestemt ikke noget at råbe hurra for – aftenen før havde B&B fatter været ovre og aflevere nogle boller – vi selv skulle varme og så kunne vi finde marmelade, yoghurt og lign i skabe.  Kaffen var Nescafe- så vi skulle hele dagen høre på at Kaptajnen ville have kaffe!  Så var det godt det kun var 80 km vi skulle køre i dag!
Turen uden GPS lykkedes rimeligt fint selvom vi skulle igennem Ørebro, som ikke er nogen lille by.  Løjtnanten måtte spørge en lokal en enkelt gang (til Kaptajnens store ros) for at få bekræftet at vi var på rette vej.

Formiddagskaffen var aftalt til lidt udenfor Ørebro, men da der ikke rigtig var egnede steder blev det til sidst i rabatten på en hovedvej.

Frokosten blev indtaget udenfor Segersjö Herregård, hvor der også var et ride center med military bane og dressur bane.

Så manglede vi kun 25 km der blev kørt med temmelig høj fart – igen med Stegemann i front - inden vi ramte indkørslen til vort overnatningssted Hacksta Västergård, som desværre var en temmelig ”ru” grusvej.

Vi blev dog hurtigt positive, da vi opdagede de havde en swimmingpool – så efter de obligatoriske øl og en skyller – hoppede vi i poolen.  Hvilken fornøjelse med en afkøling – specielt popo’en trængte til nedkøling.
Vi sad lidt ved poolen og nød det gode vejr, men skyerne trak lidt sammen og vi fik 10 dråber, som fik os til at trække ind på værelserne.  Heldigvis var der et godt internet så vi kan få ordnet billeder mm.

Vi blev også opdateret på Tour de France, hvor de styrter som fluer – de skulle lære lidt af os!

Ganske som forventet er det ikke vores ben der giver os de største udfordringer – det er mere vores bagdel, som ikke er blevet ”trænet” til de mange timer i sadlen.  Stegemann – eller ”letmatrosen” som et af forslagene til et nyt kælenavn har lydt – har fået et godt råd ikke at køre med de samme bukser på 2 dage i træk, da puderne i buksen sidder forskelligt fra model til model og derfor vil trykket skifte hvis man skifter.

Nu vi er ved gode råd – så kan dem der planlægger cykelture lære af, at hvis man kører sydpå skal man undgå byer der ender på –berg, da det næsten altid betyder at byen ligger på en top – og hvis man kører her ovre i Sverige skal man undgå byer der slutter med –ås.  En ås ved vi jo alle fra vor geografi undervisning ”er en aflang bakke, som er dannet under sidste istid af smeltevandsaflejringer i en tunnel under en gletsjer – med andre ord DET GÅR OP AD BAKKE!

Da der har været rejst kritik at ruteplanlægningen, der betød at sidste etape ind til Stockholm var på over 120 km har vi ændret ruten for i morgen så vi kører lidt længere i morgen og så slutter af med kun 60 km på lørdag ind til Stockholm.  Ændringen betyder samtidig at vor nødløsning med kort heller ikke virker, da de viser en anden rute, så hvis GPS’en ikke kommer til at virke inden lørdag, kan det være at vi kommer op på 120 km alligevel fordi vi ikke kan finde vej – men vi er positive – her til aften virker GPS’en som om den er OK igen, men vi ved det ikke med sikkerhed førend vi prøver i morgen.

Vi kørte ind til Vingåker centrum hvor der var 7 restauranter!!!!!!! (de 5 var pizzariaer) men hvilket udvalg, vi valgte dog hurtigt én og fik et strålende måltid mad og en øl.  Efter maden mente Anni vi skulle være kulturelle og se det lokale slot, hvilket blev hurtigt overstået (turist genet er slået lidt på standby når man cykler 100 km om dagen) og vi kunne returnere til B&B – sidde på terrassen og nyde et glas rødvin mens vi aftalte ruten til i morgen.

Og så var det godnat!

Onsdag den 9.juli 2014, Etape 5:

Endnu en varm dag på grus – venlig tanke til Rynkeby-rytterne.

Efter en god nattesøvn gik vi hen til cafeen og fik vores morgenmad, hvor der til kaptajnens store glæde var pølser og köttbullar.

Efter morgenmaden pakkede vi sammen og startede på vor ca. 100 km tur fra Forsvik til Lekhyttan.
Ruteprofilen lød på lidt bakker i starten og derefter mest nedad indtil de sidste 10 km, hvor det ville gå brat opad.
Kaptajnen lagde ud med en ”herreføring” de første 18 km – men stoppede da vi ramte dagens første reelle stigning, hvor han selvfølgelig vandt bjergspurten – målstregen var 100 mtr efter toppen!  Senere viste det sig også at nogen af de små bakker havde talt med – så nu fører kaptajnen bjergkonkurrencen suverænt!

Første stop efter 35 km med småkager og friske jordbær og så videre i varmen. Her måtte kortføreren aflevere GPS’en til Anni, da den var løbet tør for strøm (urutineret)

Det hele kørte på skinner indtil vi ramte byen Laxå.  Her viste det sig at rutevejledningen ville have os til at køre på motortrafikvej E20, men da der efterhånden havde været tilpas mange biler der dyttede af os, mente vi ikke at vi kunne fortsætte på denne vej og vi forsøgte først at komme videre på den ene side af motortrafikvejen, men blev ført længere væk – tilbage hvor vi kom fra.  Vi besluttede derfor at prøve at komme over på den anden side og se om det var bedre.

Det lykkedes os at komme over, men ramte ikke den rigtige vej nordpå og måtte efter at have snakket med følgebilen forsøge at komme en tand mere østpå.  Vi fandt en vej, som desværre viste sig at være en grus vej.  Vi fulgte denne 6 km og mødte så Anni og kunne få en velfortjent frokost på søbredden (med en masse bidende insekter).
Efter frokost fortsatte vi stadig uden GPS og kom endelig ud af grusvejs helvedet, men havde problemer med at finde den rigtige vej – heldigvis har vi også GPS på vores Iphone så vi nogenlunde kunne se hvor vi var.  Vi havde nu valget mellem at køre en mindre omvej på god vej eller chance og køre lidt tilbage og finde en mindre vej – løjtnanten valgte det sikre og kørte en mindre omvej.

Vi kom ud på en større hovedvej og var i konstant kontakt med følgebilen der kunne fortælle os, at der hvor vi havde planlagt at dreje mod Lekhyttan var det 13 km på grusvej!  Vi aftale at mødes lidt efter denne.
Lidt efter kan være svært at bedømme i bil, så vi kørte en del kilometre førend vi fandt Anni uden for en fin lille kirke – hun må have noget med kirkegårde!

Vi kiggede på kortet og besluttede at tage yderligere en omvej for at undgå grusvejen. Da vi endelig var kun 5 km fra mål blev vejen vi kørte på ændret til …….  grusvej!  Men det var så én af de bedre og vi kunne køre i mål, hvor Anni ventede med kolde øl!  Lidt stramme miner overfor kortføreren!

Stegemann lagde sig midt på græsset og fik en morfar, mens vi andre bare slappede af.

En dag hvor vi har kørt i temperaturer i nærheden af 30 grader (højst målte 35 grader), kan man ikke lade være med at tænke på Rynkeby-rytterne, som i går kørte 11,5 time i skybrud og 14 grader og i dag har kørt i regn og temperaturer nede på 5 grader!  Vi sender hermed en hilsen til Jan Fiskbæk som er ved at kæmpe sig frem til Paris (for første gang).

Vi skal overnatte på et spøjst sted ”Hallangården” hvor de prøver at køre et museum, en dyrepark mm, men hvor det ser ud til at intet af det rigtig kommer i mål, men det er et fint lille hus vi har fået til at bo i.  Da vi senere gik hen for at spise stod en af de ansatte (konen) og rensede alpaka-uld, som de havde klippet af lamaerne.
Det varede heller ikke længe førend vi havde omdannet stedet til vor sædvanlige sigøjner lejr – med vasketøj, øldåser mm.

Middagen blev igen indtaget på en motorvejs restaurant – godt nok én af de bedre.

Tirsdag den 8.juli 2014, Etape 4:

En kedelig dag på landevejen

Kan en dag hvor man cykler næsten 100 km være kedelig ….. ja – hvis ikke der sker et eller andet til at bryde det monotone tråd i pedalerne.

Vi sagde pænt farvel til Marston Hill og kørte de ca. 20 km hen til Vättern – ja det er den der er kendt for cykelløbet Vättern Rundt (300 km) – og her overlod kortføreren ansvaret for ruten til kaptajnen de næste 60 km.  (Kaptajnen og løjtnanten har kørt løbet 3 gange) Nogen ville sikkert synes at de lyder risikabelt, men vi skulle ikke svinge – kun køre ligeud – så det mente vi godt kaptajnen kunne styre det – ja svingede han til højre røg han i søen og hvis han svingede til venstre ville han ryge i grøften – så vi synes det var forsvarligt at give ham ansvaret!  De 60 km gik helt fint kun afbrudt af vor formiddagspause og frokostpause. 

Anni serverede frisk røget laks til frokosten – købt et af de mange steder på vejen – så vi havde egentlig forventet at hun ville servere bisonbøf til aftensmad, da vi også var kommet forbi et gårdsalg med bisonkød.
Vor sidste pause blev holdt ved søbredden lige udenfor Mølltorp , hvor Anni diskede op med melon og kolde colaer, her blev Stegemann også interviewet.  Årsagen til dette var mængden af spørgsmål på de sociale medier om, hvorfor Stegemann ikke har et ”kælenavn”, da han altid omtales som Stegemann – sammenholdt med Kaptajnen og løjtnanten.  Årsagen til at hans kælenavnet ”Bagtroppen” ikke er brugt -  er Stegemanns kørsel på denne tur, hvor han i tide og utide går i front og sætter tempoet op.

DERFOR SKAL HAN HAVE ET NYT ”KÆLENAVN” og vi udskriver derfor en konkurrence på et nyt kælenavn til Stegemann.  Alle forslag der kommer ind via mail / facebook vil blive vurderet af kaptajnen og løjtnanten.
Der er allerede indkommet et forslag fra Stegemanns sovekammerat på denne tur – løjtnanten – der har foreslået Valdhorn – men det refererer nok til en anden af Stegemanns kvaliteter – når han sover!

Vi kørte det meste af dagen på en rimelig befærdet hovedvej så vi kørte i enkelt kolonne og kunne derfor ikke snakke sammen og da vi endelig kom væk fra hovedvejen og der kun var 8 km til mål – sagde kaptajnen ”kom nu”, hvilket løjtnanten misforstod og skruede tempoet op på 32 – 33 km/t de sidste kilometre til mål.
Overnatningsstedet er et vandrehjem i Forsvik – dem der har læst bøgerne om Arn – så er det i denne by han bliver begravet (det er kun fiktion – så gravstedet findes ikke).

Samtidig er det en af de byer Göta-kanalen går igennem – som kaptajnen og Anni skal sejle med når ”Valdhorn” og løjtnanten sætter dem af i Søderköping – så vi håbede at vi kunne se en af bådene sejle igennem slusen.  Efter at vi havde fået vor velfortjente øl tog vi badebukser på for at gå ned til søen og bade.  På vejen kom vi forbi slusen og i vor iver efter at se, hvordan sluserne fungerede lagde vi ikke mærke til at broen vi stod på begyndte at gå op – så vi måtte skynde os videre.  Anni havde fået oplyst at der kun var 200 mtr ned til søen og på et tidspunkt følte man sig med i filmen ”Shrek” fordi æslet (kaptajnen) blev ved med at spørge ”er vi der snart?”.  De 200 mtr holdt ingen steder og da vi havde gået over en kilometer beordrede kaptajnen - Anni hjem efter følgebilen, så han ikke også skulle gå hjem, hvilket selvfølgelig blev pareret – til stor glæde OGSÅ for løjtnanten og Stegemann!

Mandag den 7.juli 2014, Etape 3:

32 km grusvej – forkert slutmål – kortholderen sendt i skammekrogen

Vi forlod vort natlogi som var en 200 år gammel hovedbygning, som nærmest også fungerede som museum. Der var kælet for detaljerne med ”Husmorblade fra 1936” telefonbog fra 1930 og lignende.
Vi fik sagt pænt farvel og startede præcis kl. 09.00. Vi passerede et indelukke, hvor der gik et 4 dage gammelt føl med sin mor – de kæmpede bravt for at holde hestebremserne væk.
Temperaturen var allerede oppe på 25 gr. og vi vidste at kortholderen havde proklameret at de første 25 km ville blive hårde – det holdt stik.  Der kom nogle lange seje bakker, men også en lyn hurtig nedkørsel, hvor Stegemann kom op på næsten 72 km/timen.

På trods af vejarbejder mm hold vi kursen fint og vi nærmede os dagens første kagepause. Anni ringede og sagde at inden vi nåede hen til hende skulle vi passere et længer stykke grusvej.  Heldigvis var det en fin vej og vi holdt farten de 5 km på grus hen til Anni, hvor der var bananer og chokolade + frisk vand til flaskerne.
Vi kørte videre og så startede ”udfordringerne” – vi drejede igen ind på en grusvej uden at ane hvor langt vi skulle køre.  Man skal åbenbart ikke tro på diverse GPS sider for det som skulle være en rolig landevej udviklede sig fra en god grusvej til en knap så god grusvej over til en markvej og endte i skovstier.  27 km så var vi alle tre rystet godt og grundigt igennem.  Vores hastighed gik også kraftigt ned fordi vi skulle undgå huller mm og vi havde ikke tid til at nyde det kønne område.

Efter at have kørt derinde i ca. 10 km kom vi endelig ud på asfalt og kaptajnen spøgte med at nu skulle vi sikkert kun køre 500 mtr så skulle vi dreje ind på grus igen – det passede ikke der gik kun 50 mtr!
Da vi nåede igennem helvede og kom ud til en asfaltvej kunne vi endelig få sat farten op og komme frem til Anni og frokosten. 

Efter frokosten havde vi kun 20 – 25 km til målet, desværre viste det sig at kortføreren ikke havde fået justeret hotellet vi skulle bo på – Anni havde booked os om til et andet hotel (B&B) så vi kørte til den forkerte ende af Mullsjø inden kortholderen via lokale folk fik fundet det rigtige hotel – dette bragte også stramme miner hos kaptajnen og Stegemann.

Endelig fremme på Marston Hill et specielt sted – bygget af en englænder for 100 år siden og blev i starten brugt som undervisningssted i engelsk – senere i 1939 strandede en kineser på skolen og han byggede så et kinesisk inspireret hus på området.
Kaptajnen var specielt interesseret i et område i haven som viste sig at være et sted hvor folk med alle religioner kunne gå hen og blive lykkelig – nu må vi se om det virker.
Efter at vi var indlogeret i hvert sit lille hus var nogen i sauna.

Vi kørte ind til Mullsjö centrum for at se hvilke kulinariske specialiteter byen kunne byde på – der var to Pizzeriaer der kun solgte ud af huset.  Vi spurgte nogle lokale om der ikke var en restaurant i byen, men det bedste de kunne byde på var en ”motorvejs resturant” der lå ved en tankstation.  Maden var dog ok og vi blev mætte inden vi kørte ned til søen og fik en is.

Herefter var det godnat og besked til kortholderen om at korrigere morgendagens rute så der ikke kom flere grusveje!

Søndag den 6.juli 2014, Etape 2:

Bjergkonkurrencen skudt i gang – første punktering

Efter et strålende morgenmåltid – selv om rejesalet ikke er det man forventer på et morgenbord, kom vi lidt forsinket af sted og fortsatte vor tur nordpå.  Man kan roligt sige at ruten er lige ud af landevejen for det er ikke mange sving vi skal lave.  Bakkerne er også til at overse selvom de kommer som perler på en snor – det er mere varmen der er hård ved os.  Igen i dag var vi oppe i nærheden af de 30 grader, men det er dog bedre end regn og kulde.

En enkelt dag på cykel eller også var det gårsdagens burger og rigelig indtagelse af væske (læs rødvin) – mere skulle der ikke til førend løjtnanten var i topform – efter en nat hvor han var oppe og danse krampedans 3 gange. Han startede dagen med at være først over alle bakker i et forsøg på at afgøre bjergkonkurrencen på et tidligt tidspunkt på turen.

Bjergkonkurrencen startede i dag – på de samme præmisser som de tidligere års ture – kaptajnen er den eneste der ved, hvilke bakker der indgår i konkurrencen og hvis man vil protestere skal det ske til eksekutiv kommission (eneste medlem er …… kaptajnen).  Løjtnanten mente bestemt at nogle af formiddagens bakker burde indgå, men dette blev pure afvist – ”da kaptajnen på grund af Stegemann’s utidige punktering var kommet ud af rytmen”.
Derfor vil det sikker ikke undre nogen at konkurrencen føres af Kaptajnen med 5 point – Stegemann 4 point og Løjtnanten 3 point.

Ja Stegemann stod for turens hidtil eneste punktering, men så gjorde han det også grundigt, idet han efter have skiftet slange og var klar – kørte 100 mtr og så var han flad igen. Nyt slangeskift og forsøg på at pumpe nok luft i slangen til at klare ”belastningen”.  Det kneb med at få nok luft i – pumpen var ikke god nok, men da løjtnanten var den eneste der havde taget pumpe med – så var der ikke så mange alternativer.  Mon ikke der kommer mere end én pumpe med fremover.

Efter et kort kagestop efter 40 km så vi frem til frokosten som blev serveret på et fantastisk sted – på bredden af en stor sø – Bolmen. Igen mødte vi danskere der havde været oppe og købe en kano og nu ville prøve den i søen.
Turen gik videre op langs søen selvom vi ikke kunne se den fra vejen og efter 98 km fik vi dagens sidste stop med kage og sodavand.

Rytterne var slidte, men der var ikke noget at gøre de sidste 25 – 30 km skulle overståes.  Selvom Stegemann var slidt lagde han fra land med 30 op ad bakke og vi andre halsede efter, vi er begyndt at lure ham – når han smider den op på den store klinge – så sker der noget.
Lige inden vi nåede til dagens mål i Kulltorp fik vi lige en herrebakke på 3 km – bare for at slutte ordentlig af, men endelig nåede vi målet efter 126 km – Aggarps Bed & Breakfast.

Vi fik de sædvanlige formaninger om at man ikke må have sko på inden dørs – det er ikke noget man bruger i Sverige, men når vi ankommer får vi hurtigt stedet til at ligne en sigøjner lejr med tøj og sko flydende uden for døren, mens vi sidder og nyder en velfortjent øl, men her kom mutter og bad os om at flytte os fra hoveddøren, da der skulle ankomme nogle andre gæster – så vi flyttede os ned i haven i skyggen.

Efter et bad kørte vi ind til Bregaryd for at spise på Värdshuset, men det var lukket så vi måtte gå på Bamboo.  Her gik der over en time førend de serverede maden – selvom både Anni og Kaptajnen havde været ude for at rykke for maden, men da den endelig kom var den perfekt.

Herefter var det hjem til B & B og få et glas rødvin inden vi gik i seng.

Lørdag den 5.juli 2014, Etape 1:

Annarki efter 100 mtr – Løjtnanten på bedre tanker

Så gik starten på årets cykeltur der i år går til Stockholm.  Traditionen tro var der mødt familie og venner for at sige god tur og smage Annis og Birgits hjemmebag – specielt kanelsneglene var et hit hos kaptajnens børn og børnebørn.
Tak til alle de fremmødte og specielt til vor tidligere medryttere Signe, Ole og Henrik(foto).

Det lidt specielle i år var at vi skulle starte nordpå, hvor vi på alle de tidligere ture har startet sydpå.  Om det var det der forvirrede kaptajnen vides ikke, men allerede efter 100 mtr trodsede han kortføreren og valgte en genvej – så kortføreren og hans GPS var sat ud af funktion.
Det sparede muligvis et par hundrede meters kørsel, men mon ikke kortføreren får revance senere med en lille omvej eller to!

På turen op til Helsingør havde vi hyggeligt selskab af Henrik (foto) og da Anni også dukkede op (hun skulle lige ind og købe en karabinhage til at holde traileren fast) og vi havde sagt farvel til Henrik kørte vi ombord på færgen. 
På turen op til Helsingør er der to bakker og på begge bakker gik Stegemann i front for at sikre sig point til bjerg konkurrencen – han vidste ikke at Kaptajnen havde neutraliseret denne konkurrance i år.
Vi kom fint ud af Helsingborg uden nogen omveje og efter 25 km havde Anni fundet et hyggeligt sted til vor frokost.  Efter en solid frokost fortsatte vi turen nordpå.

Varmen tog til (nåede op over 31 gr) og da vi havde kørt op ad bakke i 10 km begyndte tempoet at gå lidt ned og behovet for sukker og kaffe meldte sig.  Vi havde aftalt med Anni at hun skulle holde ved ca. 90 km så da vi rundede 96 km og vi endeligt fandt hende kastede vi os over chokoladekagen vi havde fået med af Birgit.
Selv Stegemann som havde vist god form hele vejen begyndte at puste lidt – nok på grund af varmen.
Her kom så dagens bedste overraskelse – at der kun var 7 – 8 km til målet. De sidste km blev gennemført i moderat tempo!
 
Det var et fint lille Bed & Breakfast incl. Cafe– se billeder, men desværre var der intet sted vi kunne spise, så Anni foreslog at vi cyklede ind til nærmeste by 10 – 12 km.  Efter at den lokale læge havde konstateret at der ikke var noget galt med Anni (hidkaldt af os tre andre) satte vi os ind i bilen og kørte til nærmeste tankstation, hvor der heldigvis også var et pizzeria hvor vi kunne få nogle store burgere.

Løjtnanten skrev forleden på vores facebook gruppe, at hvis vi kom til Stockholm uden problemer ville det bevise at træning ”var noget opreklameret pis”.  Efter dagens etape må han erkende at man nok bør træne bare lidt inden man kaster sig ud i en 105 km cykeltur.  Allerede på den første bakke inde Helsingborg fik han krampe første gang og de sidste 20 km blev gennemført med krampe i begge ben – han får en hård nat.