www.copenhagen-prague.dk


	10. juli 2009, Syvende etape: Dag 7, Sidste etape Før starten på sidste etape var rytterne afslappede og der herskede en løssluppen stemning. Martin gjorde et sidste desperat forsøg på at redde prinsessen og det halve kongerige tilbage ved at stjæle løjtnantens sko og forsøge afpresning så løjtnanten skrev noget positivt – tænk at man skal opleve det fra en dansk politibetjent! Andre havde lagt vat rondeller på Løjtnantens sadel for ”at bore i sårene”. Den løsslupne stemning blev dog brat stoppet da vi efter få km mødt den første stigning og kort efter en ny stigning udenfor kategori – det var en stigning på 2 km hvor stigningsprocenten lå mellem 12 – 14%. Vi havde lagt en taktik for de sidste 102 km med kaffe efter 40 - frokost efter 80 km . Det kom til at passe nogenlunde så efter en hel del bakkekørsel nåede vi frem til kaffepausen i Zaklpstv eller noget i den retning – udover at spare på vejene sparer Tjekkerne også på vokalerne -hvor vi holdt kaffepause ved indgangen til et slot. Da løjtnanten havde glemt at lade mobilen op om natten benyttede han lejligheden til at få lidt strøm i informationskontoret!. Mens vi drak kaffe kom der en mindre byge som vi krøb i ly for. Hele dagen var himlen meget truende, men endnu en gang lykkedes det for Christian at styre uden om dem. Vi kørte som regel lige bag bygerne og kunne se på vejen og jorden at det var meget voldsomme byger. Efter endnu en dejlig frokostpause – den sidste hulk – startede vi de sidste og forventede vanskelige km ind til Prag centrum. Christian styrede feltet med hård hånd gennem den tættere og tættere trafik på de fuldstændig håbløse brostensbelagte gader. Lige inden vi kom til målet, ringede vi bilen op og konstaterede at de stadig ikke var nået frem på grund af ensrettede veje mm, så vi satte os på en fortovscafe og bestilte en øl, men vi nåede dårligt nok at få den serveret, førend pigerne ringede og sagde at nu var de der. Op på cyklerne igen og med debutanterne i front kørte vi ind på Rådhuspladsen og den store modtagelse af Jytte, Birgit, Hanne og Anni samt 10.000 andre måbende mennesker. Flere kom hen og spurgte hvor vi kom fra og blev pænt imponeret af vores tur. Champagne propperne sprang og der blev skålet og krammet. Vi skålede på vegne af Henrik Foto som burde have stået sammen med os, men som desværre styrtede på første etape. På et tidspunkt kom en politibetjent og sagde vi ikke måtte drikke spiritus der hvor vi stod, men det var nok en anden korrupt betjent der var betalt af de i omkringliggende barer. Det officielle mål billede blev taget under det berømte ur, hvorefter debutanterne tog over og ville vise Kaptajnen deres debutantshow. Inden han nåede at se hvad der skete hældte de en masse vand i hans bukser og hen over ham så Kaptajnen var meget våd – til stor morskab for resten. Heldigvis lå vore hotel kun 50 mtr fra Rådhupladsen så Jan hurtigt kunne af med det våde tøj, da temperaturen ikke nåede sommer. Cyklerne blev pakket i bilen og alle ryttere + supportere gik op på værelserne for at forberede sig på gallamiddagen som blev holdt i en restaurant på Rådhuspladsen med dejlig mad og vin. Under middagen blev der delt gaver ud til ruteføreren for god styring og løjtnanten for pressearbejdet. Derudover var der en speciel gave til pigerne for deres sublime service under hele turen – 1½ times Royal Massage på en fin klinik i byen. Derefter ……………………………….. Endnu en stor tak til pigerne – uden dem var det ikke lykkedes. Tak til Stegemann for assistance med hjemmeside mm Total tur 910 km Punkteringer 7 (kun i Danmark på første etape) Alvorlige uheld 1 Skildpadder: Kaptajnen, Simon, Christian, Per 9. juli 2009, Sjette etape: Dag 6, Så ramte vi bjergene Efter vort sædvanlige morgenmøde, hvor vi forsøgte at undgå at hotelmutter så billederne af Kaptajnens værelse – brudesuiten – som midlertidig var ændret til tørrerum. Vi startede præcis og nåede ikke ud af byen førend den første udfordring på 10% stod lige foran os. Den var heldigvis kun 1 km lang men det varede ikke længe før den næste kom og den var ca. 3 km lang. Og sådan blev det ved de første 30 km hen til formiddagspausen – kun afbrudt af dagen første skildpadde, hvor holdet stod og ventede på toppen (vi stopper altid op på toppen af en bakke og venter til alle er oppe) – Christian syntes at temperaturen var faldet meget og ville lige checke det mens han trillede fremad, men var ikke opmærksom på at Simon pænt stod og ventede. Christian kørte direkte ind i Simon og lagde sig på ryggen. Formiddagspausen holdt vi på en skole, hvor vi kunne komme i læ hvis det begyndte at regne, det så temmelig truende ud og vi havde lige fået et par dråber – men solen brød igennem og vi nød kagerne – specielt Simon får høvlet en hel del kage ned. Samme Simon er også ved at blive lidt for fræk! På et tidspunkt hvor løjtnanten bemærkede alle dræbersneglene der var på vejen - spurgte Simon om der da var én der havde overhalet løjtnanten! Jeg tror at Simon i sin ungdoms kådhed lige glemte den magt løjtnanten har! Blom havde smidt det meste af tøjet og var ikke klar til start da vi ville videre – han skulle lige det ene og det andet – bl. a smøre kæden for 2. gang. Derudover var han små irriteret over at der ikke var mere energi-gel, da han plejede at sutte 10 stk i sig om dagen! Han rendte rundt og spurgte alle om de ikke havde en gel de kunne undvære, men der var ingen der havde flere. Senere viste det sig at han selv havde flere gel i baglommen, men han ville bare hamstre! I øvrigt vil vi gerne ændre hans øgenavn fra krykhusaren (tilnavn fra Rom turen) til Onslowe, da Blom altid går i ærmeløse undertrøjer – cykler i ærmeløse undertrøjer - sover i ærmeløse undertrøjer ……... Efter formiddagspausen gik det op og ned igen med pæne stigninger og selvfølgelig også gode nedkørsler, hvis ellers man kan lide at køre nedad. Signe er i hvert fald ikke så glad for det! Da vi nåede til en by orienterede Christian sig og sagde vi skulle dreje til højre. Da vi drejede rundt om hjørnet stod der en ”mur” foran os. 15% 2 km stod der på et skilt – det er ikke nytårsløjer! Alle kastede sig ind i kampen og kravlede langsomt op. Nej hvor skulle der kæmpes af alle mand da Ole var kommet op trillede han lidt ned igen for se til Kaptajnen. Ole forsøgte at starte en samtale men blev afvist af nogle mindre pæne ord der ikke tåler gengivelse her. Da vi var kommet op stod der nogle kort vi kunne orientere os efter og startede så en længere nedkørsel. Da vi kom ned til foden af bakken stod vi pludselig overfor den Tjekkiske grænse ifølge kortføreren skulle grænsen ikke være her og slet ikke til den side – så han blev temmelig forvirret. Heldigvis hang der igen nogle kort så vi kunne konstatere at vi havde misset en lille vej, hvor der blev skiltet med naturreservat og var derfor kommet af en helt forkert vej et pænt stykke fra der hvor pigerne stod klar med frokosten. Valget var nu om vi skulle køre de 4 – 5 km op ad bakken igen eller få pigerne over til os, spise frokost, krydse grænsen hvor vi var og se om vi kunne finde vej på den anden side. Vi valgte det sidste og ventede derefter ½ time på at pigerne fik pakket deres allerede anrettede store kolde bord sammen og kom over til os. Jeg tror ikke der er spist så meget nogen af de andre dage, hvilket virkelig understregede at folk virkelig havde arbejdet hele formiddagen. Efter at Martin havde repareret sin pedal kørte vi videre ind over grænsen og ind i et meget smukt og meget kuperet terræn. Det gik op og ned de næste 15 – 20 km , hvor vi bl.a kom forbi en kæmpe dæmning. Signe gav klart udtryk for at hun hellere vil drøne ud af en flad vej end kravle rundt som vi havde gjort. Christian havde lovet os en nedkørsel de sidste 20 km , men da vi nu kom en anden vej blev dette ikke opfyldt. Til gengæld fik vi – efter at have passeret toppen i 892 mtr’s højde – en nedkørsel på 6 km med en stigningsprocent på 12%. (hedder det en stigningsprocent når man kører ned?) Havde asfalten været bedre var vor hastighed ned blevet væsentlig højere, men på grund af den meget ujævne og hullede asfalt kom de hurtigste ”kun” op på 65 km/t . Herefter trillede vi de sidste 5 km ind til dagens mål by Downy, hvor vi skulle bo på Hotel Casanova. Hotellet hedder dette fordi det var her den rigtige Casanova tilbragte sine sidste år og døde på hotellet. Alle var temmelig trætte og det var nok derfor at Per 50 mtr fra hotellet var uopmærksom og lavede en voldsom skildpadde (vælter fordi man ikke får foden ud af pedalen), hvor han slog knæet til blods. Da han lå midt i et kryds skabte det en del opmærksomhed, men Ole fik hurtigt hevet Per op igen så vi kunne komme hen til vor velfortjente øl. Martin hældte lidt vand på Blom så der kom 4 dråber på hans skoovertræk, hvilket Blom tog meget ilde op – han var helt klar i gel-mangel (vi må huske at købe en pakke tudekiks til ham i morgen) Nu har vi kørt igennem Tyskland som vi anser som et højt udviklet land uden at kunne få en internet forbindelse og så kommer man til Tjekkiet til en by som er mere eller minde forladt, hotelværelserne ligner noget fra 60’erne – og så er der trådløst internet på værelserne! Da vi ikke havde lyst til at spise på hotellet var der kun en anden mulighed i byen, men det viste sig at være en god restaurant, hvor en hovedret kostede 30 kr. Nu mangler vi kun den sidste etape på 102 km ind til Prag. Da det jo traditionen tro er en parade tur kan vi allerede nu afsløre hvem der løber af med trøjerne. Den gule trøje: går som sædvanlig til hele holdet, da det er en hold indsats at komme i mål! Den prikkede bjergtrøje: 1. Per (”det er fandme for surt” men næste gang vil Per få hængt 30 kg på ryggen så han vejer det samme som os andre) 2. Ole (Storebjørn – burde diskes når han kører fra alle på den store klinge!!) 3. Kaptajnen Den grønne point trøje: 1. Ole (Storebjørn – er umulig at nå når først han kommer op i fart) 2. Simon (havde du ikke generet løjtnanten i dag var du måske blevet no. 1) 3. Kaptajnen Ungdomstrøjen: Går til Signe for at holde os andre ud i 6 dage uden at kny – og desuden kørt bragende godt på cykel. Fighter trøjen: 1. Blom (Onslow – da han på trods af at han har tabt hver en point spurt og bjergspurt er kommet igen – trækker dog lidt ned at du blev så sur i dag. 2. Christian (for at kæmpe os igennem ruten og specielt i dag undgå alle regnbyger) 3. Pigerne i servicebilen for deres utrolige kamp med at tilfredsstille 9 personers basale behov i 7 dage. Vi i bedømmer panelet ved godt at Martin sikkert er skuffet over ikke at komme med på podiet i fighter konkurrencen – men at sprinte om kap med Ole om Louise er ikke fight det er DUMHED og det har vi ikke en trøje til. Dagens km: ??? km i alt: ???? + 695 km Dagens uheld: 1 mindre styrt, punkteringer: Næh. Punkteringer i alt: mange. 8. juli 2009, Femte etape: Dag 5, Kaptajnen styrtet Efter morgenmaden med den traditionelle oplæsning af modtagne e-mails - hurtigt overstået da vi kun har modtaget én mail på hele turen!!!!!!!!!!! oplæsning af dagbogen fra gårsdagens etape samt set gårsdagens billeder gjorde vi os klar til dagens etape. Løjtnanten skiftede sadel endnu engang og Blom smurte sin kæde så alt var som det plejer. Vejret var fint men lidt overskyet og i horizonten så det lidt truende ud. Vi mødte ingen brostensstykker på de første mange kilometre så vi strøg derudaf og det var kun efter at Christian havde proklamret at der var formiddagskaffe om ca. 5 km at det gik galt. Ifølge kortet burde vi skulle til venstre, men første forsøg førte ikke den rigtige vej – andet forsøg så fornuftigt ud, men gik herefter over i en grusvej for efter en km at ende i en mark. Retur og videre igen. Umiddelbart tror vi at Signe blev lidt provokeret af søster Louise’s mail om, at det er en ren slappe tur vi er på, i hvert fald tog Signe fronten fra morgenstunden og trak hele gruppen de næste 60 km til formiddagspausen! Endnu engang dejlig kage og kaffe, ja selv Simon forsøgte at drikke lidt kaffe for det gjorde vi andre, men det varer nok lidt før han prøver igen. Selvom vejret ikke så specielt truende ud, da vi startede efter formiddagspausen gik der ikke lang tid førend vi mærkede den vind der typisk kommer lige inden at regnen begynder. Vi gik i læ i et bus skur, men da der ikke rigtig skete noget kørte vi videre og så kom regnen der var lidt blandet med hagl. Vi kæmpede videre men da det tog endnu mere til kørte vi ind i en have hvor der var en carport vi kunne komme i læ under. Det viste sig at være byens frisør salon mm, men hun var i gang med at ordne fødder på en kunde så vi tror ikke hun lagde mærke til at der stod 9 cyklister i hendes carport. Da regnen stilnede af fortsatte vi, men det var desværre lidt for hurtigt da vi igen blev fanget af en voldsom byge. Temperaturen var helt nede på 16 gr så det hele mindede kraftig om vor tur til Paris, men så kunne debutanterne jo også prøve det. Så da vi nåede til frokosten, som pigerne havde arrangeret i en tør borg port på et gammelt jagtslot var vi temmelig gennemblødte. På slottet havde vi heldigvis mulighed for at få skiftet til tørt tøj så vi igen var klar. Området vi kører i begynder også at være mere og mere bakket og bakkerne bliver højere og højere. I dag har vi skullet over både 8% og 9% stigninger! Bl.a skulle vi efter frokost over en meget lang stigning med stykker med 9% stigning. Signe lavede et rent Bjarne Riis raid, hvor hun kiggede sine konkurrenter ud og så satte hun af sted på den store klinge, hvilket sprængte gruppen og det var kun lille Per der kunne følge Signe og gå forbi tilsidst,men Per er også bygget som bjergrytter! Blom tabte først en bjergspurt til Simon og senere forsøgte han sig mod selveste kaptajnen og I kan jo selv gætte resultat. Eftermiddagen bød også på en kraftig byge hvor vi igen krøb i ly ved hoveddøren på en privat bolig. Konen var hjemme, hun lettede lige på gardinet og kiggede ud, men turde ikke komme ud og sige noget så hun lod os stå. Pigerne havde forgæves forsøgt at få plads på et fint hotel i en skov, men der var ikke plads – i mens stod vi og ventede i læ hos en autoforhandler i byen Döbeln. På et tidspunkt gad vi ikke vente længere og kørte mod centrum hvor Ole fik et godt tilbud på vores overnatning – pigerne havde faktisk forsøgt samme hotel, men havde fået oplyst en meget dyrere pris – men nu var det også en kvindelig receptionist så Ole har jo nok blinket lidt til hende. Mens vi ventede på at pigerne skulle finde ind til os forsøgte kaptajnen at lave to ting på én gang – både holde sin cykel og læse SMS’er samtidig – resultatet var ”et styrt” hvor han landede ned på sin cykel. To mand trådte hurtigt til og hjalp ham op. Middagen indtog vi på hotellet som bestemt ikke havde det hurtigste køkken, men da maden endelig kom var den ok. De fleste gik ud og fik en kop kaffe eller andet efter middagen. I morgen krydser vi grænsen til Tjekkiet og dermed skulle vi også få en hel del ”bjergkørsel”, men alle skal nok komme med over. Pigerne får igen topkarakter for deres evne til at find gode steder til pauserne + god mad/kaffe/kage. Louise – snakker Martin ikke ret meget? Dagens km: 122 km i alt: 695 km Dagens uheld: 1 mindre styrt, punkteringer: Næh. Punkteringer i alt: mange. 7. juli 2009, Fjerde etape: Dag 4 En sommerdag i helvede Har vi brugt den overskrift før er det nok fordi vi igen startede med at følge ruten mod Rom, hvilket fik os forbi de samme forfærdelige brostensstykker. Vi startede for feriekolonien efter et fint morgenmåltid men desværre ingen email mulighed – den de havde virkede ikke – Tyskland er virkelig et uland hvad internet angår. Vi startede kl. 9.06 – (løjtnanten forsøgte at dikterer gårdsdagens beretning hjem til Danmark, men computeren løb tør for strøm) med at følge cykelruten langs Elben og tog en lille færge over floden men der gik ikke længe inden helvede brød løs. Vi måtte igen konstaterer at EU-pengene ikke er nået til denne region endnu. I mange af landsbyerne har man bibeholdt de gamle brostensbelægninger muligvis for at dæmpe bilernes hastighed eller også er det bare for charmens skyld (ikke specielt charmerende syntes vi), så her må vi kaste os op på fortovet for ikke at blive rystet totalt fra snøvsen. Det er strakt lidt sværtede når vi kommer til en landevej hvor man i stedet for brosten har valgt marksten (ikke flade på toppen). Hvis ikke man har mulighed for at kører i græsrabatten er man på den – det er ufatteligt hvad en racercykel kan klarer! Flere gange i løbet af dagen gav Blom også udtryk for at næste gang ville han tage en mountainbike med i stedet. Efter nogle forfærdelige stykker med brosten kom vi til et vejkryds hvor vi ikke var helt sikre på hvilken vej vi skulle vælge. Det kvindelige postbud sagde den ene vej men en lokal bondemand foreslog en anden. Da manden sagde at den vej postbuddet havde anvist ville bringe os ud på en stor hovedvej med masser af lastbiler – valgte vi hans forslag. Han havde ret vi kom ikke ud på en hovedvej – til gengæld kom vi nærmest ud i en grusgrav men vejen fortsatte over i en grusvej med dybe huller som vi fulgte over de næste 2- 3 km . Da vi endelig nåede enden af grusvejen havde vi kun 3- 4 km til formiddagspausen da kl. allerede var 12.45 – det havde taget næsten 4 timer at kører de 60 km til pause – primært fordi man ikke kan kører stærkt og brosten og så er vi jo nødt til at stoppe en gang i mellem så vores pensionist kan få tisset af! Formiddagspausen blev holdt i en slotsgård af lokale kager og frisk melon og vi aftalte at kører 41 km inden frokost selvom det ville blive en sen frokost. Under gårsdagens middag havde vi en længere diskussion ved bordet med Per der fastholdt at vi var langt fra Magdeburg. Nu benyttede vi lejligheden til hver gang vi kom forbi et vejskilt med Magdeburg 11 km – Magdeburg 14 km – til at gøre Per opmærksom på dette – så nu tror vi at vi har fået lukket munden på Per omkring dette emne Om det var fordi at Simon var sulten eller hvad der stak ham på slottet (han blev faktisk bidt af et insekt) vides ikke, men Simon tog føringen over de næste 14 km på en meget befærdet landevej og flot høj hastighed så vi andre skulle bare forsøge at følge med – det var virkelig noget Blom kunne lærer noget af! Lige inden frokostpausen skulle vi endnu engang med en færge over Elben hvilket fik debutanterne til at stille spørgsmål om vi var på rette vej da vi havde passeret Elben flere gange allerede. Pigerne havde arrangeret frokost lige på den modsatte flodbred på diget. Et dejligt måltid med bl.a. vilde ferskner. Vi er nogen der har lært noget nyt i dag – Blom kalder ferskner for ruskindsæbler. Efter et dejligt måltid skulle vi gøre os klar til de sidste 30- 40 km . Løjtnanten justerede endnu engang på hans sadel – han har virkelig problemer med store siddesår med mere. Nu har han eller prøvet en en gel overtræk til sadel uden succes. Simon lavede endnu et stunt hvor han ikke fik foden ud af pedalen – med samme resultat at ligge på ryggen som en skildpadde med cyklen over sig. Alle undtagen Martin forberedte sig på regnvejr da det virkelig trak op og det begyndte også at lyne og tordne i horisonten. Vi nåede at kører 100 meter inden himmel og jord stod i et. Vi skyndte os i læ i en blomsterbutik i drivhus. De har garanteret aldrig haft så mange kunder på en gang der også tog deres cykler med ind i butikken. Mens vi stod og ventede på at vejret skulle blive bedre startede en lokal dame på 85+ en længere samtale med kaptajnen. De snakkede hyggeligt sammen i 10 min uden at nogen af dem forstod en bid af hvad den anden sagde. Da regnen var stillet af syntes Per at han også ville prøve at lege skildpadde, da han også havde et uheld med ikke at komme ud af pedalen. Pigerne ringede til os og fortalte at overnatningen var arrangeret i byen Jettnitz på musikhotel. Vi fandt hotellet og bestilt lidt øl, Blom skulle ikke have noget – han bestilte en varm kakao med flødeskum, men da han så vores øl vågnede han og fik også bestilt en øl. Der blev også serveret en lokal brændende snaps da vi ikke skulle blive kolde. Hotellet ejes af Angela Novotny der i Tyskland er hvad Hilda Heick er i Danmark – en meget kendt slagersangerinde, der nærmest havde oprettet et alter med alle hedes cd’er mm. Middagen på Hotellet var helt i top og Hanne underholdt lidt med lidt lokalhistorie som hun havde snakket om med en anden cyklist. Ja turen er ved at udvikle sig til en også belærende tur. Per underholdt under formiddagskaffen med Cikoriens historie da han havde plukket en i grøftekanten (kaffeerstatning under krigen rich/Danmark). I dag får pigerne kun topkarakter!!!!!!!1 Louise – Martin har igen i dag holdt lav profil og gik flot i front til sidst og trak os i mål på hotellet – at han så gjorde det da vi havde mest medvind………… Dagens km: 123 km i alt: 573 km Dagens uheld: 2 mindre styrt, punkteringer: Næh. Punkteringer i alt: mange. 6. juli 2009, Tredje etape: Dag 3 – alt fungerer nu Efter endnu en god nattesøvn, startede vi dagen med et noget beskedent morgenbord men det blev opvejet af at vi kunne komme på nettet og sende vore dagbøger og billeder til DK hvor de kunne blive lagt på hjemmesiden. Dagen startede i solskin, blå himmel og næsten ingen vind. De første par timer blev vi opmærksom på at der næsten hele tiden var en ambulance i nærheden af os, men vi regner med at det var noget Simon havde arrangeret således at ambulancen var klar hvis hans skade fra i går sprang op! Turen gik gennem smukt landskab, gennem skove og enge, over floder og – ja hvordan ville Leth ellers beskrive en rimelig begivenhedsløs formiddag.. Det eneste opmuntrende var da Per forsøgte at skyde genvej via fortovet, hvor han blev fanget af et rækværk så da vi andre svingede til venstre blev han nødt til at køre et stykke tilbage førend han kunne komme efter os. Da vi nærmede os formiddagskaffen skulle vi lige over en lang jernbanebro over Elben + en væsentlig del af engområdet langs floden (ligesom til Rom). Meningen var at vi skulle have kaffe i en by for enden af broen men da vi kom til den var der ingen bil. Landsbyen var på 10 huse med storkerede på toppen af de ene så det var ikke så svært at se at bilen ikke lige var der. Vi spurgte en forbipasserende om han havde set en stor hvid bil med danske nummerplader, hvilket han heldigvis havde og forklarede hvor den stod et par km væk. Dejlig kaffe og kage og så var det videre igen. Ligesom dagen før blev vejret mere og mere gråt og vi nåede også at få nogle dråber regn. Dagens højdepunkt var frokosten som pigerne serverede dybt inden i en skov hvor man havde indrettet en legeplads på størrelse med 4 fodboldbaner med et stort bord vi alle kunne sidde ved. Efter frokost var der meget stille i feltet og da det var en meget flad etape uden nogen buler blev det faktisk lidt kedeligt. En enkelt gang fik Blom igen udfordret Simon til det forventede nederlag til Blom. Vi fik faktisk også en del brostens kørsel i dag. Da pigerne ikke kunne få plads i Tangerhütte, havde de booket overnatning 10 km længere mod Prag. Det viste sig at stedet var et feriecenter med hytter som er helt nyt og vi lavede hurtigt det hele om til en sigøjner lejr da der var dømt tøjvask. Middagen var bestemt også ok og efter maden jagede pigerne alle rytterne ud på en vandretur i området der var meget smukt for derefter at slutte aftenen af med en kop kaffe og så godnat. Under middagen underholdt Per med beretninger fra en nudist campingplads i Italien hvor men gik på indkøb i supermarked uden en trevl på kroppen, hvilket fik Blom til at stille et meget intelligent spørgsmål: Hvor har man så pungen? Dagens specielle rapport til Louise – Martin har holdt lav profil hele dagen. Han har udtænkt hvad han kan sætte på spil i hans forsøg på at vinde dig tilbage i en spurgt. Det eneste han ved Ole vil være interesseret i er hans rå arbejdskraft, da Ole – iflg. Martin – hader fysisk arbejde. Så Louise – som vi ser det vil du udover at være tabt til din far, fremover have en kæreste der aldrig er hjemme, da han laver fysisk arbejde for din far. Håber der bliver mere at skrive om i morgen. Dagens km: 137 km i alt: 450 km Dagens uheld: 0, punkteringer: Næh. Punkteringer i alt: mange. 5. juli 2009, Anden etape: Dag 2 Ingen uheld – næsten Efter en god nattesøvn (tiltrængt) vågnede vi op til en rimelig overskyet himmel der truede med regn. Et godt morgenmåltid og alle var klar til start kl. 09.00. Efter lidt besvær var vi ude af Rostock – og kunne sætte farten lidt op. Vi havde valgt at lægge en formiddagspause ind efter 50 km – frokost efter 100 km for så kun at have 30 – 35 km til mål. Vi troede derfor at vi havde en aftale om at holde formiddags pause lige uden for Güstrov desværre havde pigerne hørt det som Gustov så de var ikke lige der hvor vi troede – heldigvis er vi i telefonisk kontakt med bilen og kunne få informationen om at de holdt lidt udenfor Gustov – hvilket betød 10 km længere end beregnet – og lige udenfor Gustov var også lidt underdrevet da de havde placeret sig på toppen af en lang bakke 3 – 4 km uden for Gustov. Stedet var velvalgt og der var friske jordbær, kage fra Birgit og en kop kaffe – så alt er tilgivet. Vi aftalte området for vor frokostpause og begyndte på de næste 50 km . Desværre blev det mere og mere overskyet og til sidst fik også lidt let regn – uden at vi blev specielt våde. Dagens frokost blev indtaget i byen Lütz, hvor Hanne og Anni virkelig havde gjort sig umage med at finde en idyllisk plads i en lille park lige ved siden af en sluse – så var det nemt at glemme at de sidste 200 mtr var på brosten. Der var som sædvanlig disket op med det store kolde bord som vi kastede os over. På de sidste 30 – 40 km blev der virkelig ”leget”. Blom udfordrede Simon til spurt hvor Simon klart satte Blom på plads - senere prøvede Blom igen , men her blandede Storebjørn (Ole) sig i løjerne og overspurtede både Blom og Simon – Blom blev igen slået af Simon – så mon ikke Blom har lært lektien. Blom har eller givet udtryk for at han var Team Carlsens svar på Cancellara. I forvisning om at Storebjørn var kørt træt af spurten med Blom og Simon forsøgte Kaptajnen og Løjtnanten på at få bjergpoint på en kort heftig stigning – men igen kom Storebjørn blæsende forbi og vandt bjergspurten. Men nu kommer vi til dagens højdepunkt eller skal vi sige dagens mest naive handling. Martin som hele dagen havde holdt sig diskret i baggrunden og spist energigel ca. hvert 5 min for ikke at gå sukkerkold igen kørte op igennem feltet og lagde sig på siden af Storebjørn. Man kan undre sig over at Martin ikke have lagt mærke til at man ikke sådan uden videre lige bidder skeer med Storebjørn – eller også er han utrolig naiv! Martin spurgte – ja I tror det ikke – om Storebjørn var med på ”en spurt om Louise” hen til et aftalt vejskilt! Louise er Ole’s datter og Martins kæreste – Louise skulle have været med på turen, men måtte melde afbud på grund af graviditet. Ole tog selvfølgelig udfordringen op og selvom han havde brugt kræfter på at køre Blom og Simon op og hentet Kaptajnen og Løjtnanten i bakkespurten havde han masser af kræfter til også at sætte en opkomling som Martin til vægs – så nu er det store spørgsmål ”hvordan forklarer Martin Louise at han har tabt hende i en cykelspurt til hendes far!!!!!!!” Martin mener godt nok at der er flere dage tilbage hvor han kan vinde Louise tilbage, men det mener vi andre kun kan gå galt – hvad vil han sætte som indsats??? Så Louise hvis du læser dette skal du nok overveje om du vil flytte Martins ting med ud i jeres nye hus. Vi havde på et tidspunkt et valg mellem at forsøge at køre igennem en Umleitung eller køre en længere omvej – vi valgte at forsøge at køre igennem, hvilket betød at vi skulle igennem et længere område med vejarbejde, hvor asfalten ikke var helt tør, hvilket fik både Blom og Simon til at pive, da deres cykler ikke kan tåle det (mener de selv). Som overskriften antyder have vi ikke nogen uheld – næsten – vi havde ingen punkteringer men der var en enkelt der lukkede rigeligt luft ud så Per blev bedt om at lægge sig bag i feltet eller 100 mtr foran feltet, hvis han blev ved med at have ”overtryk”. Det eneste uheld vi havde indtraf i målbyen Pritzwalk, hvor vi stod i byen og overvejede lidt hvor vores hotel lå. Pludselig lagde Simon sig ned – meget tæt på en forbi kørende bil. Simon lå lidt og rodede på vejen og sagde han ikke kunne rejse sig op. Umiddelbart troede han nok at han havde brækket benet eller anklen – men han have bare ikke fået skoen ud af pedalen. Hans ønske om at blive kørt på skadestuen for at få behandlet skaderne blev pure afvist af resten af holdet – til gengæld fik Simon en skideballe over at have slået hul på bukserne. Vi fandt hotellet men kørte videre til ”Strøget” i Pritzwalk, hvor Anni og Hanne ventede med kolde øl. Simon prøvede også her at få medynk med hans skader, men Hanne mente ikke de havde et plaster, der var lille nok! Hotellet vi bor på er det samme vi boede på da vi kørte til Rom – de kan endda huske os! Derfor ved vi også at vi skal over på bryggeriet, der ligger 50 mtr fra hotellet og spise aftensmad. Ole tabte dagens lodtrækning og skal sove sammen med Blom. Dagens km: 143 km i alt: 313 km Dagens uheld: 1 (lille)styrt, punkteringer: Næh. Punkteringer i alt: mange. 4. juli 2009, Første etape: Starten gik planmæssigt kl.9.00 fra Frilandsmusseet i Lyngby. Webmasteren fulgte holdet indtil den traditionelle kagepause i Køge, indtil da var alt forløbet planmæssigt og hele holdet så tilfredse ud. I skrivende stund har jeg endnu ikke modtaget den officielle dagbog fra holdet men har telefonisk fået besked om en dramatisk etape med styrt og udgået rytter samt flere punkteringer. Webmasteren AKA Bagtroppen alias Stegemann. Efterfølgende er følgende dagbogsnotat modtaget: Overskrift: Katastrofal start på touren! Starten fra Frilandsmuseet kl. 9 præcis startede i dejligt sommervejr og alt tegnede godt. Med høj hastighed nåede vi Køge og vor formiddagspause på record tid. Efter kaffe og kage og en opfyldning af flasker på Musikskolen i Køge – der kom tilfældigvis lige én forbi som Christian kendte - kørte vi videre i det dejlige vejr. Vi nåede lige igennem Herfølge og kom til et sted på cykelstien hvor træer og buske voksede langt udover cykelstien og man blev nødt til at undvige disse grene. Det var under forsøget på at undvige grenene at Henrik Foto pludselig styrtede med god fart og røg i asfalten med skulderen først. Det var en meget fortumlet og forslået Henrik vi fik op og sidde med store dybe sår på knæet og en meget forslået skulder . Henrik var ikke i stand til at fortsætte med det samme, men ville køre lidt med i bilen for at se hvordan det gik – Henrik gennemførte touren til Paris på trods af a han brækkede hånden på 3 etape – så han er bestemt ikke pivet. Anni og Hanne valgte at køre til skadestuen i Køge, hvor de udover at rense hans sår for sten og grus også konstaterede at han havde slået en flig af skulderbladet og kom hans arm i slynge. Slut på touren for Henrik inden den rigtig var begyndt – gad vide om han snart tør køre med os! Rimelig rystede fortsatte ned mod frokost som vi holdt for foden af Storstrømsbroen – det var dog ikke alle som cyklede derhen da Per valgte at løbe de sidste 100 mtr – forklaringen var en punktering men han valgte at løbe i ”mål” og så skifte slange mens han spiste. Senior sergent Skrap (Christian) holdt skarpt øje med tiden og da pause tiden udløb råbte han gruppe an for at vi kunne fortsætte – med lidt besvær fik han gruppen samlet kun for at opdage at han selv var punkteret. Et hurtigt slangeskift hjalp dog ikke da den næste slange også forblev flad efter oppumpning – nyt slangeskift og så kunne vi komme videre – kun for at Christian igen punkterede midt på broen – nyt slangeskift! Videre - men det holdt ikke længe da Christian stadig tabte luft – han forsøgte at holde sig kørende ved at benytte en hver lejlighed til at pumpe lidt luft i dækket. Efter et stykke tid mente Blom at det var hans tur til at gøre sig bemærket med en punktering men da alle var ved at være slidt besluttede vi at lade 5 mand (4 mand + 1 pige) trille stille videre – Kaptajnen Løjtnanten, Per, Signe og Martin. Imens kæmpede Ole, Christian og Simon med Bloms fordæk, som havde fået en skade – så det var spørgsmålet om det kunne holde. Da de var ved at være klar til at køre havde Christian i mellemtiden fundet stenen i hans dæk som gav problemerne og kunne så skifte slange endnu en gang! Gruppen der var trillet i forvejen var nået ind på de småveje til Gedser, men de var efterhånden blevet noget urolige over at de ikke var blevet indhentet endnu og valgte at stoppe op og vente. Efter at have ventet temmelig længe var de lige ved at vende om, men fik heldigvis øje på den anden gruppe suse forbi et stykke væk ude på hovedvejen i meget høj fart. Op på cyklerne og af sted da klokken efterhånden var ved at blive mange og vi var meget nervøse for at misse færgen. Lige inden Gedser var det så Løjtnanten der punkterede på sine ellers punkterfri dæk - et hurtig slangeskift hjalp ikke da den nye slange ikke kunne pumpes op og der måtte et nyt slangeskift til førend de kunne køre de sidste km ind til Gedser og færgehavnen hvor alle de andre ventede – men der gik lidt inden vi kørte ombord til vor velfortjente aftensmad. Efter en rolig sejlads kørte vi de sidste km til Pension Barbara – bl.a via et langt stykke brosten - og en ventende pils. Simon er beordret til at bruge solcreme i morgen, da han er blevet temmelig rød efter første etape. Alle er enige om at Bloms reklame på bukserne bliver pænest repræsenteret af Signe. Hov vi glemte at fortælle at vor debutant Martin gik total sukkerkold så han dårligt vidste hvad der var op og ned på en politistav omkring Rønnede efter kun 70 km efter, et efter hans mening højt bjerg, Ole bemærkede dårligt nok stigningen! Alle gravede dybt i lommerne og fandt forskelligt Martin kunne proppe i munden og hele resten af vejen til frokost blev han pakket ind i feltet og beskyttet mod vinden – efter frokost kom han ”tilbage i løbet” – nogen mente dog det var bedre da han var sukkerkold for så snakkede han ikke så meget! Dagens km: 170 km i alt: 170 km Dagens uheld: 1 styrt, punkteringer: Webmasteren har mistet overblikket... Punkteringer i alt: mange. 18. juni 2009, Besked fra Ole: Hej alle cykel entusiaster Der er nu booked en restaurant på det centrale torv i Prag til lørdag d 11 juli kl 19.00 (Blom har testet det kulinariske og det underholdningsmæssige samt beliggenhed af) Under middagen er det er meningen at taler fra de ”nye” bliver holdt, måske er der taler fra en af de ”gamle” Point tælles sammen for uddeling af præmier for løbets hurtigste ryttere for disciplinerne Spurt / Bjerg / Styrt Reglerne er at kaptajnen sætter standarden og ud fra et fuldstændigt objektivt kriterium udvælger vinderne. For dem af jer der der vil se mere til restauranten er hjemmesiden www.uorloje.cz/restaurace/menu.php For dem af jer der har lyst cykler vi fra Gl.Holtevej 95 på lørdag kl.9,00 til kl.12.00 De bedste cyklehilsener Ole 18. juni 2009, Besked fra Løjtnanten: Så er færgebilletten Gedser - Rostock bestilt til bilen kl 17.00 4. juli og samtidig er der bestilt bord i restauranten, så nu er der ingen vej tilbage - vi skal nå den!!!!!! Desværre kunne Scandlines ikke sponsere biletterne - grundet økonomiske problemer - har vi hørt før! mvh Løjtnanten 16. juni 2009, Besked fra Løjtnanten: Først vil jeg gerne takke alle for en hyggelig cykeltur i lørdags. Alle er jo nok lidt overdrevet, da: Martin meldte fra på grund af sin brors bryllup - rimelig god undskyldning, Signe meldte fra på grund af arbejdsrelateret kursus - rimelig god undskyldning. Simon der lige er blevet udlært - tillykke!!!! - meldte fra på grund af arbejde - det er trods alt en undskyldning , men så kommer vi til de to sidste der ikke ønskede at deltage i træningen: KAPTAJNEN møder op hos mig kl. 08.00 og siger han ikke gider køre i det møgvejr - en undskyldning der præmieres med to narresutter BLOM ringer til mig, hvor jeg er på vej op til Ole - han har sovet over sig og er lige vågnet - og kan ikke nå at være hos Ole kl. 09.00 , da han skal nå at have sin havregrød - ellers kan han ikke cykle - alle der kender , Blom ved godt at han ikke kan lide at køre hvis det regner og der var skyer på himmelen - en undskyldning der også præmieres med 2 narresutter! Kaptajnen og Blom mødte så frem da vi kom i mål efter 75 km i et udemærket vejr præget af vind - men når bare Ole sætter sig forrest i modvinden kan vi andre gå i læ bagved og mærker så ikke vinden. Det er værre hvis Per lægger sig forrest - han kan kun give læ til Christian - han fylder for lidt. Per fik et påbud om at skifte dækkene på sin cykel inden tur start, hvilket Per var lidt uforstående overfor , da de kun have været på i 11 år og man kun kunne se lærredet nogle få steder. Derudover vil det være en fordel at have slanger med der ikke er punkteret! Ellers var det rart at se at Store Bjørn (Ole) er tilbage i sin gamle superform - det bliver vi andre glade for når vi kommer over de 80 km på turdagene! Henrik Foto var på trods af helbredsmæssige problemer (lungebetændelse) også godt kørende - men det var der også en forklaring på idet Henrik allerede har prøvekørt ruten til Prag - blot på 5 dage!!!! Henrik har været på tur med en anden gruppe til Wien på en uge 1250 km - så også her har vi et lokomotiv! Så de 5 der var ude at cykle i lørdags var i ok form og mine knæ holdt rimeligt. På "mødet" efter cykelturen samlede vi lige op på nogen ting. -Tøjet - jeg har checket op med leverandøren og de holder tidsplanen dvs, at tøjet er færdigt 26. juni og bliver sendt til os så vi har det d. 30. juni. (jeg er udlært i last minut deliveries) -Blom skulle lige checke op på bilen - reg. nummer. - så vi kan få bestilt færge -Første hjælps kasse - checker Ole op på. -Energibarer mm - koordinerer Blom + løjtnanten -Hjemmesiden er Stegemann ved at opdatere. -Simon - vi mangler et billede af dig! -Der er bestilt overnatning i Rostock og Prag. -Ruten er næsten på plads - hvor vi de første par dage vil følge ruten vi benyttede til Rom - turen. -Jeg glæder mig allerede til andendagen hvor vi kommer til at sove 50 mtr . fra et øl-bryggeri! Stegemann - læg venligst dette skriv ind under dagbog. mvh. Løjtnanten 15. juni 2009. Hjemmesiden er nu opdateret. Dagbogen vil under turen blive opdateret hver dag. Med bl.a historier fra dagens etape og følgende data: Dagens vejr: Formiddag: Overskyet. Eftermiddag: REGN. Gnm.snit temp.: 16 grader. Højdekurve for dagens rute: Dagens km: km i alt: Dagens højdemeter: m, Højdemeter i alt: m. Dagens uheld: styrt, punkteringer. Punkteringer i alt: