Dag 23 Sidste etape – Barcelona – målet er nået.

Natten blev ikke stille som vi havde håbet – på et tidspunkt lød det som der var udbrudt en bandekrig lige neden for vore vinduer og vi var lidt bekymrede for vor følgebil, men heldigvis skete der ikke den noget.

Da vi var temmelig trætte og havde lukket vinduer og døre sov vi nok lidt mere end natten før, men stadig afbrudt af larm mm.

Da vi mødtes til morgenmaden var der en speciel stemning og selv det temmelig kedelige morgenbord kunne ikke ødelægge humøret.

Alle stillede til start i fint nyvasket tøj og nypudsede cykler – ja selvfølgelig undtagen kaptajnen – til gengæld  var han klart den bruneste af rytterne.

Rytterne blev interviewet inden dagens start og vi startede de 67 km til Ramblaen med at skåle med hinanden – ligesom i turen inden vi satte farten op mod Barcelona.

Vi fulgte kystvejen og mødte mange cykelryttere undervejs.  De fleste overhalede vi og de blev noget overraskede/chokerede over at Prinsessen lå forrest og trak hele holdet.  Nogen af dem forsøgte at hænge på og kørte og snakkede med os.  Andre blev provokeret og ville absolut overhale os igen og et enkelt fjols fik da også overhalet os – kun for at lægge sig ned i den næste rundkørsel i en perfekt skildpadde.

Vi var hele tiden i kontakt med pigerne så vi sikrede at vi ikke kom for tidligt til Ramblaen og vi justerede tiden lidt ved at stoppe og få en vand på en cafe lidt uden for Barcelona.  Det havde nok ikke været nødvendigt, da turen ind gennem Barcelona tog lidt længere tid end forventet. Trafikken var tæt og der var en del store rundkørsler der skulle passeres.  Vi holdt os hele tiden ude ved vandet og kiggede efter statuen af Christoffer Columbus, som markerer starten på Ramblaen. 

Endelig kom den til syne efter 2710 km kørsel og så manglede vi kun den sidste km op ad Ramblaen til Plaza de Catalunia, hvor pigerne samt Løjtnantens store datter Katrine, hendes veninde Marlene og Simons ven Phillip stod klar til at modtage os bland 1000vis af turister.

Turen op ad Ramblaen var ikke uproblematisk da trafikken gik i stå hele tiden, men vi lagde os sådan at vi fyldte hele vejbanen med Debutanten traditionen tro i spidsen.  Vi nød hele turen op ad Ramblaen og folk kiggede meget på os og så endelig var vi fremme og blev modtaget med iskold Cava, kys og kram.

2711 km – 20565 højdemetre - 5 punkteringer – 1 reelt styrt – 23 overnatninger på 22 forskellige hoteller/Bed & Breakfast – besøg i nudist by – dejligt kammeratskab – hyggelige aftener – og ikke mindst en uvurderlig støtte fra vor servicebil med Anni som servicechef og de to co-drivere Ninna og Birgit – uden dem var det aldrig lykkedes.

Nu står vi så her på pladsen og er egentlig lidt tom inden i – målet er nået og hvad så????

Første punkt var at nyde situationen så skulle vi finde hotellet, hvor cyklerne blev indlogeret i den store balsal og så skulle vi lige have en enkelt øl inden vi skulle op og have et bad og gøre os klar til den store gallamiddag.

Middagen blev holdt på en fin restaurant nede ved havnen, hvor de fleste fik Paella efterfulgt af is og kaffe.

Under middagen blev der holdt forskellige taler af kaptajnen og Ole og løjtnanten kunne offentliggøre det endelige resultat af de forskellige trøjekonkurrencer.

Den gule trøje blev vundet af hele cykelholdet – for en fantastisk præstation alle dage!

Den grønne pointtrøje blev klart vundet af pigerne i servicevognen, da de helt klart hare scoret flest point ved altid at være der for os og sørge for os i hoved og r… bogstaveligt talt!

Bjergkonkurrencen som altid er den mest spændende blev overraskende ikke vundet af kaptajnen, men derimod af Simon, med Kim på andenpladsen og en overraskende Blom på tredjepladsen.

Senere røg vi på Irsk pub med live musik og senere …………………………………………

Afslutningsvis vil vi gerne takke alle vore fans, vor fanklub, familie og venner der har sendt søde/sjove mails mm til os.  Vi vil også gerne takke vore sponsorer, Jan Carlsen VVS, Virum Instalation, Grøften i Tivoli, Svane Køkkenet, Thomsen Transport samt Vaillant  for deres økonomiske støtte.  En stor tak til Det Grønne Område som har dækket turen dagligt med billeder og uddrag af vor dagbog.

Hvor næste tur går hen vides ikke på nuværende tidspunkt, men vi har bestemt ikke tabt lysten til nye eventyr.  Så i hører nok fra os igen.

Dag 22  Hviledag – tiltrængt

Natten forløb som et inferno af larm og det var nogle meget trætte ryttere og supportere der stillede til morgenmad kl. 08.00.

Det lød som om vi boede midt i et diskotek med høj musik, larm, skrig og skrål helt til kl. 07.30.

De 4 musketerer der ville ud og se Tour de France startede af sted på deres lange køretur.  Kaptajnen og servicechefen lagde sig ned på stranden, Princessen og Birgit gik en tur i byen, mens Foto og Løjtnanten nussede lidt rundt inden de satte sig over på vores stamværtshus for at se Tour.

Samtidig forsøgte Løjtnanten forgæves at opdatere vores hjemmeside uden held.

På et tidspunkt ringede Blom og fortalte at de havde været nødt til at parkere bilen 7 km væk fra Tour ruten, men at de havde fået en fin plads i en lilleby ved bunden af den sidste stigning.  De havde taget vores cykeltrøjer på så vi håbede vi kunne få øje på dem i fjernsynet.

Da de kom hjem fortalte de at da reklamekaravanen kom forbi  var Simon nærmest kommet op at slås med en ældre tosset dame om reklamegaverne – men Simon havde vundet!

Vi samledes alle ven storskærmen inden rytterne nåede sidste stigning og ventede spændt på at fjernsynet ville zoome ind på vores fine tøj, men desværre gik det så stærkt at man kun lige kunne få et glimt af noget gult og rødt – vi er overbevist om at det vare de 4 musketerer vi havde set.

Kaptajnen havde sovet flere timer i solen og var blevet meget ”brun”.

Da de ikke forventede at være hjemme førend kl. 23 gik de tilbageværende på den samme restaurant som vi havde spist på i går og fik Tapas – det er virkelig et hit.

Efter middagen gik vi tilbage til vort stamværtshus og fik en godnatdrink indtil de fire Tour drenge kom tilbage og fik drink med os. Det var dog ikke alle der havde kunnet holde øjnene åbne.

Derefter gik vi i seng og håbede på at tjeneren på baren fik ret i at natten ville blive mere rolig.

Dag 21  Næstsidste etape – en af favoritterne i bjergkonkurrencen slået ud af maveonde!

Vi sagde farvel til vores søde damer på Hotel Vinyad og startede på dagens 90 km etape som skulle bringe os meget tæt på Barcelona.  Når vi er fremme skulle vi helst kun være 50 – 60 km fra målet, da den sidste etape ind til Barcelona vil være en ren parade etape – ligesom i Tour de France.

Net forbindelsen hos de rare damer var ikke stærk nok til at opdatere hjemmesiden (derfor udkom dagbogen lidt sent i går) og heller ikke stærk nok til at vi kunne lave en rute på nettet og downloade den på GPS’en.  Vi vidste derfor ikke lige hvordan terrænet ville være.  Vi kunne se at der efter ca. 20 km ville komme en knold og herefter ville vi køre ud til kystvejen som også så lidt snoet ud, hvilket kunne indikere bakker mm.

En af byerne vi passerede hed Colera og her mente Foto at vi nok hellere måtte holde vejret når vi kørte igennem.  Vi kørte også forbi rismarker – noget vi også havde set i Sydfrankrig. Nogen af os vidste ikke at man dyrkede ris i Europa, men det gør man altså.

Vi passerede den første top - en fin opkørsel på en lille vej og glædede os til nedkørslen til byen, hvor pigerne ventede med kaffe og kage, men vi blev nødt til at passe en del på, da der kørte en masse store lastbiler på den lille vej.  Det kan være at motorvejen der kører uden om koster penge at køre på og at chaufførerne gerne vil spare, men det virkede temmelig tosset, at de kører via sådan en lille vej.  Nederst på nedkørslen blev vi advaret af en modkørende cyklist om en løsgående hund, der ganske rigtigt vadede rundt ude på kørebanen.

Vi kom alle hele ned og trillede hen til kaffebordet med kage og melon.

Efter kaffen kørte vi de sidste km ud til kysten.  Vi startede med at kæmpe os igennem en større by med mange lyssignaler og herefter startede ”den snoede kystvej”.  Det viste sig at være en gentagelse af gårdsdagens kyst tur gennem Pyrenæerne – dog knap så høje stigninger.  Men hvor var der flot!!!

Det er bestemt en tur der kan anbefales og vi stoppede næsten på alle toppene for at nyde nye storslåede udsigter for hver en top.  Smuk klippe kyst hvor de hvide motorbåde lå for anker i de små azurblå laguner!

Vi nærmede os byen Tossa del Mar, som havde været nævnt som en mulig slutby for dagens etape, men pigerne havde checket kortet og regnet ud at hvis vi stoppede i Tossa del Mar ville vi skulle køre 90+ km sidste dag og starte dagen med bjergkørsel langs kysten.  Vi besluttede derfor at køre de fulde 90 km i dag så vi ikke skulle køre for langt på sidste dagen.  Vi fik derfor frokost i Tossa del Mar og fortsatte ud på de de sidste 20 km.

De startede med en lang opkørsel, hvor Blom gik helt ned.  Blom forsøgte sig med østers på en restaurant for flere dage siden og maven har siden ikke været helt på toppen.  Selv kaptajnen kom op før Blom, men her skal det lige siges at Kaptajnen stak af fra frokosten 5 min før os andre.  Spændende at se hvilken indflydelse det får for bjergkonkurrencen.

Den næste by efter Tossa del Mar er Lloret del Mar, som ifølge Princessen er Spaniens svar på Sunny Beach i Bulgarien, med en masse unge der fester og larmer hele natten.  Da det ikke er helt det vi søger fortsatte vi til byen Blanes.  2 km før byen var der et vejskilt der sagde Blanes 2 km, Barcelona 69 km.  Det første skilt med en kilometerangivelse til vort store mål.

Blanes virkede som en lidt mere rolig by og pigerne fandt et hotel ikke langt fra stranden.

Vi kunne ikke få lov til at få cyklerne ind i bagagerummet førend kl. 20, da det var fyldt med afrejsende gæsters bagage og de havde ikke internet!!!

Lige overfor hotellet lå en bar så vi trak derover for at få vores øl.  Det viste sig at være nogle gamle hyggelige englændere der havde baren.  De satte sig ned og hyggesnakkede med os om vores tur og om deres tidligere bekendtskaber med en dansk medstuderende – det var noget med sild, aalborg og gammel dansk og efterfølgende hovedpine!

Super hyggeligt sted med Tour de France på storskærm,  internet, kaffe, kolde øl osv.  Deres internet forbindelse er så god at løjtnanten kan række den ovre fra hotelværelset.

Efter øllen skulle vi skiftes til at se efter vore cykler/se Tour.  Løjtnanten gik i gang med den store cykelrengøring for at gøre ”dyret” klar til opløbet på Ramblaen.  Det skabte præcedens og efter turen gik alle i gang med at ordne cykel (undtagen kaptajnen – han lå og sov – han regnede sikkert med at vi andre ordnede hans – men han bliver klogere).

Mens vi sad på baren blev vi hurtig klar over at denne by også var fyldt med unge på druktur og vi fik også fortalt at lige nu var det hollændere der havde indtaget byen.  Det begyndte at vrimle med unge piger i badetøj der gik den ene vej for et par timer efter at komme den anden vej iført fuld krigsmaling og ”dressed to kill”.  Det bliver spændende at se om vi får nogen nattesøvn.

Anni havde fået foreslået en god lokal restaurant, hvor kun spanierne kom så det lød spændende.  Men inden vi gik derhen arrangerede pigerne et glas kold rosé vin i strandkanten – super hyggeligt.

Maden på restauranten var også helt fin, men vinen de serverede til var igen noget pjask.  Vi skal nok ikke vælge menuer med vin og så selv bestille noget ordentlig vin ved siden af.

Vi gik en kort aftentur forbi et tivoli tilbage til vort ”stamværtshus”, hvor vi bestilte en godnatdrink.

Drinks i Spanien indeholder alt andet lige mere spiritus end danske drinks så der var nogen der godt kunne have brugt noget til at fortynde dem med.  Herefter gik redaktøren i seng, men efter sigende gilk folk pænt i seng.

Dagen i morgen er fridag og der er 4 mand (de 4 musketerer – de skal vel ind og checke om de kan hamle op med profferne) der gerne vil forsøge at komme ind og se Tour de France live, så de har lejet en bil og vil køre 270 km tilbage til Pyrenæerne for at opleve stemningen og derefter returnere til os andre tilbageværende.  Vi skal slappe af – bade – shoppe osv.

Dag 20 Den store Pyrenæerne etape

Vi startede dagen i 26 graders varme med at køre langs strandpromenaden ud af byen.  Alle var lidt trætte efter at sovet midt i tivoliet – Kaptajnen og Løjtnanten havde vinduer lige ud til en hal med flipper maskiner så de havde hørt på ding-ding hele natten.

Vi kørte ned til havnen og for at komme ud til hovedvejen var vi nødt til at cykle igennem et marked, dvs vi måtte køre igennem deres telte for at komme ud.  Det gav en vis uro at vi kom trillende igennem.

Vi kunne se dagens menu lige foran os – Pyrenæerne.

Vi startede med at kravle op over den første stigning og herefter gik det som i en gammel  Rugsted og Kreutzfeldt sang ”Det går rundt op og ned i uendelighed”.  Vi kørte helt ude ved kysten og fik det ene flotte scenarie efter det andet.

Vores første mål var byen Cerbere, hvor Onslow har en grund.  Han havde ikke set den i 5 – 6 år så han syntes det var passende lige at køre ”op” til den.  Det at køre ”op” viste sig at være noget af en underdrivelse – vi skulle op ad en kilometer lang opkørsel med en stigningsprocent på 20 – 23% -helt vildt så nogen måtte af og trække.

Da vi endelig kom op stod vi på toppen og kiggede på et stykke klippegrund som udgjorde de Blom’ske jorde i Frankrig.  Helt heroppe på toppen blæste det en hel del så var ikke alle der lige kunne se mulighederne – forslag om at opføre to vindmøller i stedet for et hus  blev ikke så godt modtaget.

Som en dispensation for at have tvunget os alle op på toppen gav Blom kaffe nede i byen inden vi fortsatte.

4 Km efter vi havde forladt Casa de Blom passerede vi grænsen til Spanien – nu er vi virkelig tæt på målet.

Løjtnanten var meget aktiv i bjergene og lå hele tiden med fremme i bjergspurterne. Han vidste at det var sidste chance for at forbedre sin placering i konkurrencen, men det betød så at da han kom i mål måtte han forsøge at køle sit mindre gode ben ned med is.  Her ved redaktionens slutning var det endelige resultat af bjergspurterne ikke opgjort så vi ved ikke om det lykkedes for løjtnanten at rykke forbi  Blom i konkurrencen.

Vi kørte næsten 1200 højdemetre på de første 50 km, hvilket er temmelig meget, men der var heller ikke nogen strækninger, hvor det gik lige ud.

Vi forlod kysten og drejede ind i landet.  Vi havde fulgt en meget befærdet hovedvej så da pigerne havde fundet en mindre vej ringede de løjtnanten op.  Det passede med at vi stod på toppen af den sidste bakke inden vi skulle køre ned ad et stykke.  Løjtnanten begyndte at studere det ny indkøbte kort over området, mens resten drønede videre.  Da ruten var fundet var hele holdet undtagen Ole mange kilometre væk og de var allerede kørt forbi de to første muligheder for at komme væk fra hovedvejen.  Så da endelig løjtnanten nåede op til gruppen ( de var endelig stoppet op) kørte han bare forbi uden at hilse og videre ind på den nye rute.  Så måtte resten hurtigt op på cyklerne og efter.  Der blev kørt rigeligt stærkt og efter 3 kilometre fandt vi ud af at vi manglede Kaptajnen.  Samtidig blev vi ringet op fra bilen med besked på at Kaptajnen havde ringet til dem – han stod på en bro og kunne ikke finde os.  Han havde gjort som han altid havde fået at vide som lille – han blev stående for så er det nemmere for andre at finde en. Så måtte 3 mand tilbage for at finde Kaptajnen.  Han havde tilsyneladende stået og spist en bar, da toget kørte og kom til at ligge bag en hø-vogn så han havde ikke lige set hvilken vej vi kørte.

Turen på de mindre veje var en smutvej så vi kom hurtigere frem til målbyen Viladamat, men her havde pigerne ikke kunne finde nogen overnatningsmulighed så vi måtte ud til kysten til L’Escala.  Her havde de fundet et hyggeligt lille hotel , med nogen enormt søde og venlige ældre damer, der puslede om os.

De havde allerede indstillet storskærmen til Tour de France og øllet var skænket så alt var klart til os.

Selvom det er spændende med Tour de France – så er det ikke alle der lige kan holde øjnene åbne, når først man er kommet i mål og har fået en øl.  Der er vist ingen der ikke har siddet og nikket med hovedet til fjernsynet.

Efter bad osv var vi nørt til at vente lidt med at gå ud og spise.  Vi er kommet mere sydpå så restauranterne åbner først kl. 20.  Vi gik ned ad strandpromenaden og fandt en pæn restaurant med en flot udsigt over Middelhavet.  Udsigten er også det eneste vi vil fremhæve fra den oplevelse, maden var ualmindelig kedelig.

Menuen var en som forret Spagetti Bolognaise og til hovedret Paella – begge ting smagte ikke af noget og vinen var også noget pjask – så det var vores første reelle kulinariske skuffelse under vejs på turen.

Vi skyndte os hjem til vores damer og gik derefter i seng.

Dag 19  Stormen ramte os – afveje gav "spændende" oplevelser

Det uvejr som vi havde ventet rasede stadig lidt om morgenen.  Det var stoppet med at regne men det blæste stadig en halv pelikan.     Hotelfatter havde oplyst os om at vinden ville tage til yderligere i løbet af dagen, men kun på denne side af Pyrenæerne.  Kl 10.45 ville vi ikke trække den længere og satte os op på cyklerne.

Det var virkelig en strid modvind, selvom Kim bavlede om at så skulle vi bare prøve at cykle oppe i Hirtshals i modvind.  Hastigheden lå helt nede på 18 km/timen så vi kom ikke rigtig fremad.  Vi søgte læ når vi kunne det og heldigvis var der lavet nogle cykelveje der lå lidt i læ i stedet for at køre ude på de åbne landeveje.

Når vi kom til badebyerne langs kysten måtte vi så igen sætte farten ned, da ikke alle mennesker ser sig for når de skal over gaden!

Pigerne mente de havde fundet en cykelvej der kunne spare os for en del kilometre og de blev bedt om at holde på det sted hvor cykelvejen startede.  Det gjorde de og vi drejede ind på det vi alle troede var en cykelvej.  Der gik ikke ret længe førend det ændrede sig til en grusvej og senere til rene klippestykker så vi måtte af og trække. Vi trak og cyklede et pænt stykke vej indtil vi kom ud til en asfalteret vej.  Retningen var helt skidt så vi fik fat i bilen, der ikke rigtig kunne hjælpe os, da de ikke vidste hvor vi var – men det gjorde vi jo heller ikke.  Vi stoppede en bil og fik at vide hvilken vej vi kunne køre – hvilket efter et par kilometre førte os tilbage til udgangspunktet for ”cykelvejen” som nok var en vandresti og ikke en cykelvej.

Pigerne havde imellem tiden fundet den rigtige cykelvej (den havde løjtnanten allerede med på sine kort) og de stod og ventede ved denne.  Tæt ved lå en restaurant, så da klokken var temmelig mange besluttede vi at gå over og få frokost og så kunne vi få kaffe senere.  Restauranten viste sig at være en Jazzklub der lå helt ude i ingenting, men plakaterne vidnede om at det var et populært sted med mange live koncerter mm.  Hvem havde forventet det herude med 30 km til nærmeste by med over 1000 indbyggere.

Efter en god frokost startede vi ud af cykelvejen der fulgte en kanal.  Underlaget udviklede sig til grus og nogen steder med store vandpytter.  Den var over 12 km lang så da vi endelig var færdig med denne strækning, så vi og cyklerne ikke rene ud længere , men pyt det kan jo vaskes af.

Vi fortsatte ud mod én af de tanger der løber ude i vandet og følger kysten og kørte på en temmelig befærdet landvej.  Om det var vinden eller skæbnen der fik bladret frem i løjtnantens kort vides ikke, men ifølge kortet kunne vi komme ned og køre på en mindre vej hvis vi drejede af til venstre.  Vi listede over hovedvejen og fortsatte derudaf.  Vi kom ind i et bebygget område med ferieboliger og pludselig stod der en nøgen mand med kun et håndklæde over skulderen.  Nogle af os, som kørte hurtigt forbi nåede kun lige at registrere, at der var et eller andet galt, mens andre fik registreret "lidt" mere.  Vejen vi kørte på viste sig at være lukket, så vi måtte tilbage igen til hovedvejen. Da det blev besluttet trådte en anden nøgen mand ud af et hus – så det gik op for os at vi var røget direkte ind i en nudist by.  På turen tilbage mødte vi flere nøgne mennesker og selvom vi gerne ville - er det svært at køre på cykel med lukkede øjne!

Ude på hovedvejen igen kørte vi ikke ret langt førend Foto punkterede.  Vi havde aftalt at mødes med pigerne 5 km længere fremme så efter et hurtigt slangeskift kørte vi frem til byen.  Der gik lang tid førend vi fandt pigerne, men til sidst lykkedes det os at mødes og vi fik en velfortjent kop kaffe med kage.  Vi havde kørt 92 km og havde ca 30 km tilbage, hvis vi skulle nå dagens mål, men kl. var blevet ret mange.  Det blev besluttet at vi fortsatte iht. vores plan og satte os op igen.  Vi kørte kun 2 mtr inden Princessen punkterede så var det igen ventetid inden vi kunne fortsætte.

Vinden var gået over i mere side/medvind så vi blev blæst de sidste 30 lkm til målet Argeles Plage, hvilket viste sig at være som at bo på dyrehavsbakken med tivolier, restauranter, larm i gaden.  Da vi endelig  var ankommet var kl. 20, så inden vi havde fået vores øl og kommet i bad var det allerede sengetid for i dag.

PS Det Grønne Områdes netavis sender daglige reportager fra vores tur og artiklerne ligger på top ti over mest læste artikler.  Artiklen med vore fire helte på Ventoux var den mest læste artikkel.

Længde:    129 km     Højdemetre:  380

Punkteringer: 2         Andre defekter: 0    Styrt:    Skildpadde: 0

Total:

Dag 18  Middelhavet nået - der findes flamingoer i Europa!

Da vi var indkvarteret på tre forskellige hoteller i Aigues Montes havde vi aftalt at mødes på en central cafe til morgenmad og den daglige oplæsning af mails og dagbog, dvs at pigerne (Anni og Birgit) kunne ikke komme uden om morgenmad på deres hotel så de blev og fik deres på hotellet.  Vi samledes alle til start ovre ved det hotel hvor 6 havde boet.

Efter 13 km skete det endelig – vi kunne se middelhavet – et del mål på turen.

Vi kørte et langt stykke langs med havet og det trak lidt i folk at kaste sig ud i bølgerne.  Heldigvis var det en anelse overskyet så det var ikke ekstremt varmt – hvis det havde været klart solskin så var der nogen der var hoppet i havet!  På et tidspunkt kom vi til et stykke med indsøen tæt på vejen og kunne se skilte med ”Biotop for flamingoer”.  Ja ja tænkte vi, men ikke længe efter så vi faktisk flere flokke af flamingoer lidt vildt når man ikke troede de fandtes i Europa!

 Vi kørte ude på en lang tange mellem Middelhavet og en kæmpe indsø indtil vi nåede byen Sete – de sidste kilometre foregik på en meget trafikeret hovedvej.

Her besøgte vi en afdeling af Løjtnantens firma og fik hilst på familien Cuaz og fik kolde 7-Up og koldt vand til flaskerne.  Derudover fik vi sønnen Jerome til at ringe og booke værelser på et hotel i Valras-Plague.

Herefter fortsatte vi igen ud på en lang tange indtil vi nåede byen Agda.  På et tidspunkt opstod der mytteri på holdet, da cykelstien ophørte og fortsatte ind på en grusvej.  Løjtnanten kørte troligt ind på grusvejen, men da han vendte sig om, var der ingen der havde fulgt ham, de andre var alle sammen ved at løfte cyklerne over et autoværn og ud på hovedvejen.

Kort efter at vi var kommet ud af Agda løb vi tør for kort og lagde livet i hænderne på Foto’s GPS.

Vi er blevet overbevist om at den er indstillet til nærmeste omvej for vi fik lige lidt ekstra kilometre oveni dagens etape og de fleste af disse på meget befærdede hovedveje.

Da vi nåede frem til badebyen Valras Plague arrangerede pigerne frokost på strandpromenade + øl! hvilket var stærkt savnet.  Folk havde regnet med en etape på 92 km nu blev den på 122 km i stedet, hvilket gjorde at folk var sultne og vrisne indtil sulten var dækket.

Senere inviterede pigerne til et glas rødvin på strandpromenaden inden vi gik ind og fik en menu til 19 eur – så det var ikke rekord!

Vi begyndte under middagen og diskutere hvordan vi skulle køre de sidste dage – men vi aftalte at vi lige ville se om vi kunne time det således at vi kunne se en etape af Tour de France live og så skulle vi også lige afvente at se hvordan vejret bliver i morgen, da vejrmeldingerne lyder på storm fra Spanien med sand og vand så det afventer vi lige hvordan vejret ser ud i morgen førend vi beslutter hvad vi gør.

Sidst på aftenen begyndte uvejret med torden og regn – så vi gik i seng – godnat!

Dag 17  Rhone deltaet er kæmpe stort og varmt!

Vi  vågnede om morgen i vort hyggelige Bed & Breakfast til dejligt brød og hjemmelavede marmelader. Det var nok pæremarmeladen der fik flest kokkehuer!

Herefter sagde vi pænt farvel og startede ud på de 102 km som gerne skulle bringe os tæt på Middelhavet.

Som sædvanlig havde ruteplanlæggeren sørget for en lille morgenbakke som kunne få alle i gang.  Bakken bragte os op og ind i Chateauneuf du Pape området.  Mens vi kørte igennem området fik vi en forelæsning af Kim om det specielle ved Chateauneuf du Pape druen og dyrkningen – tænk vi troede bare han drak vinen. Men sådan dukker der tallenter op hos alle deltagerne undervejs.

Da vi kom til byen Chateauneuf du Pape, hvor vinhandlerne og smagsstederne lå dør om dør, var der en der sagde det var ligesom i Red Light distrikt i Amsterdam – altså hvor de bare sælger noget andet!

Foto var lidt bekymret for at vi kørte mod nord, men det var nødvendigt for at komme over Rhone.

Da først vi var kommet over Rhone skulle vi bare sydpå.  Vi kom lidt galt ud af en by så vi fulgte Rhone floden et langt stykke førend vi mødte kaffen ved 55 km.

Herefter blev pigerne sendt af sted for at finde et sted at sove.

Vi fortsatte og vores fire helte fra gårsdagens bjergridt var knap så aktive som dagen før, men en gang i mellem måtte de alligevel markere sig.

Vi kørte ud i Rhone deltaet som er kæmpe stort som skrevet står i overskriften. Da vi rundede 112 km begyndte vi at løbe tør for vand og panikken begyndte at brede sig – vi var ude i ingenmandsland!

Vi kontaktede bilen som endnu ikke havde fundet et sted vi kunne overnatte og bad den om at køre os i møde med vand og noget at spise.

Efter nogle få kilometre kom vi til en by på højre side som vi drejede ind i for at få fat i vand.  Byen viste sig at være en spøgelses by med en nedlagt kirke en nedlagt skole samt en masse tomme huse, men heldigvis fik Ole øje på en dame i et af husene og fik råbt hende op.  Hun var meget venlig og fyldte alle vores flasker med friskt koldt vand så vi kunne klare os lidt.  5 km senere mødte vi bilen ved et frugtudsalg, der også solgte kolde vand så her fik vi en cola og en ostemad inden vi fortsatte til Aigues Montes.

I byen Aigues Montes ligger en kæmpe borg.  Turen rundt om borgmuren er 1,5 km!!  Derudover er der kanaler og meget mere – en spændende by!

Vi blev indkvarteret på tre forskellige hoteller i byen og mødtes 19.15 for at gå i samlet flok ind og få aftensmad.  Vi havde haft spejdere ude der havde fundet et hyggeligt sted inden for muren, hvor vi kunne få en tre retters menu – Østers, steak og ostetallerken for 13,80 eur – fantastisk det kan lade sig gøre til den pris!

Herefter gik vi en tur i byen inden det var Godnat.

3 uges konkurrence

Hvorfor reagerer Service chef Anni  på denne måde?????

Længde:    122 km     Højdemetre:  312

Punkteringer: 0         Andre defekter: 0    Styrt:    Skildpadde: 0

Total:

Længde:    115 km     Højdemetre:  1102

Dag 11 Endelig en halv fridag - 2 mand i skammekrogen

Vi vågnede på vores to hoteller, dvs at de fire drenge på det ene hotel sov så godt at de ikke vågnede af sig selv. Princessen måtte op at vække dem.  På det andet hotel brummede Blom meget over det tidlige tidspunkt at blive vækket på.

På det hotel hvor pigerne og de fire sovetryner havde sovet havde "hotelmutter" vasket vores tøj - dvs dem der havde nået at aflevere noget til vask!  Næste morgen forklarede hun os at hvis vi havde tænkt os at stoppe oppe i bjergene ville vi helt sikkert ikke finde et sted at sove - så vi brugte lidt tid på at aftale i hvilket område pigerne skulle kigge efter et hotel og gerne et med pool.

Vi havde aftalt at dagen i dag skulle være en halv fridag, da vi skulle have skiftet Co-driver, dvs vi skulle aflevere Ninna i Lyon lufthavn og hente Birgit samme sted.

Vi lagde en rute på "kun" 55 km så vi var sikre på at være fremme i god tid - men vi skulle blive klogere.

Vi startede ud af Pont de Roide og valgte at følge hovedvejen det første stykke for at undgå en større bakke på de "hvide" veje.  Vi har efterhånden fundet ud af at de hvide veje altid betyder problemer (stejle bakker).

Da vi drejede af fra hovedvejen var der to der stadig var lidt morgensure så de lagde sig et pænt stykke foran og missede derfor et venstre sving - vi forsøgte at råbe dem op, men de hørte intet.  Vi ventede længe på at de skulle forstå at vi var stoppet, men tilsidst kørte Kim efter dem og indhentede dem et langt stykke længere fremme.  Vi har besluttet ikke at afsløre hvem det var der kørte frem og gjorde at vi andre måtte vente i over en halvtime på at de blev hentet tilbage, men Blom og Simon kørte resten af dagen nede i skammekrogen.  Senere på etapen lavede kaptajnen samme nummer, men han undskyldte det med at han ikke havde hørt vi råbte - her var det så løjtnanten der strøg efter kaptajnen.

Generelt var det ikke Bloms dag da han senere på etapen tabte en bjergspurt til kaptajnen, som rigtig var i hopla idag.

Pigerne ringede at nu havde de fundet et sted vi kunne sove og de havde også fundet en genvej til os så vi kunne spare   4 km.  Bagefter tror jeg at alle hellere ville have kørt de 4 km i stedet for at blive sendt op over en 800 mtr høj top inde i en skov på meget små skovveje - senere sendte de os ud på motervejen, hvor vi kørte et par kilometre inden vi kunne komme fra igen - men som Blom siger er det jo kun et spørgsmål om at køre hurtigt nok!.  Vi fik en ny pejling og en afstand på 8 km -det var så ikke lige den by - videre yderligere 18 km og tilsidst en voldsom stigning på en hovedvej hvor lastbilerne blæste forbi os med meget lille afstand.  Men så var vi endelig fremme.

74 km og 1076 højdemetre er en rimelig hård kost på "en halv fridag"!

Tæt ved hotellet lå et lokalt udsalg af oste og rødvin, så i løbet af eftermiddagen blev der serveret dejlig rødvin og velsmagende oste til de tilbageværende deltagere.

Lokomotivet ( med kælenavnet Store Bjørn) og Benjamin kastede sig ved ankomsten til hotellet i bilen og drønede afsted med Ninna og måtte så tage et "bad" i lufthavnen - det var en længere køretur på over 300 km hver vej, men kl. 22.00 var de tilbage på hotellet med Birgit og kunne endelig få en velfortjent øl.

Dag 10  Så er vi halvvejs - løjtnanten skadet - men i sadlen igen

Dagen startede som sædvanlig lettere hektisk for løjtnanten - hjemmesiden skulle opdateres - mails skulle læses og derudover skulle der arrangeres hjemrejse for Ninna, da vi skifter Co-driver i morgen tirsdag.  Netforbindelsen på hotellet var ikke helt stabil så det gav visse udfordringer.  Da endelig Løjtnanten var færdig,  skulle han op og klæde om og da hele holdet stod kun og ventede på ham og Kaptajnen så stram ud i ansigtet - gav det yderligere stress.  Da Løjtnanten endelig var klar kom han i tvivl om han havde efterlagt sin mobiltelefon på værelset - så han strøg afsted igen kun for at vende tilbage med en blodig klud for panden.  Han havde haft så travlt, at han havde banket hoveddøren op i panden på sig selv med en flænge tilfølge.

Anni mente hun skulle i gang med nål og tråd, men Løjtnanten mente ikke det var nødvendigt - "et plaster kunne gøre det"

Alle satte sig i sadlen og startede ned langs Rhinen gennem vinmarkerne - et utroligt smukt landskab.  Det er utroligt så stor indflydelse, at solskin har på opfattelsen af et område - den dag vi kørte i regnvejr kørte vi også igennem et utroligt smukt område - men det er der ingen der husker.

Vi fortsatte ind i Frankrig og her viste det sig at Løjtnantens trængsler ikke var helt forbi endnu.  Efter 40 km sprang der en eger i forhjulet og hjulet begyndte at exe.  Vi var nødt til at ringe efter service bilen for at få fat i vort ekstra forhjul.

Følgebilen var endnu i Tyskland, hvor de var inde for at købe "sommerfugle" til at reparere Løjtnanten med - så vi fik en del ventetid.  Heldigvis var der et konditori i byen så der gik vi hen og fik kaffe + kage.  Kaptajnen og Blom bestilte nogle marengs der var så store at man skulle bruge hænder og fødder for at holde på dem.  Pigerne indhentede os på Konditoriet og fik en kop kaffe og Løjtnanten blev lappet. 

Videre gik det og da vi nærmede os frokost efter ca. 90 km mente vi, at det sted pigerne havde valgt lå for langt væk fra vor rute så vi bad dem om at komme efter os.  Det var ikke nogen populær beslutning, da (som det senere viste sig) pigerne havde dækket op med dug og det hele.  Nu skulle de pakke det hele sammen og komme efter os!

Efter 109 km lykkedes det os så endeligt at få frokost, men der var vi også temmelig sulten.  Nu kunne vi så supplere med den kage som pigerne havde købt til os om morgenen beregnet til vor formiddags kaffe - Jordbærtærte - uhm!

Efter forkost fortsatte vi til byen Audincourt, der var den sidste større by inden målbyen Pont de Roide.  Vi ville lige stoppe op og se om vi kunne finde en god gave til Ninna som tak for hjælpen.  Der var ikke noget der lige faldt i øjnene og da vi vidste at Ninna hele tiden havde haft så travlt så hun ikke havde haft tid til at ordne sine negle - ville vi købe et kort og lave et gavekort på en gang manicure!

Da alle kortene selvfølgelig var på fransk var vi nødt til at finde nogen der kunne hjælpe os med oversættelse - så vi ikke kom til at købe et kort hvor der stod "Tillykke med de 20 år"  eller "Hvil i fred".  Vi fandt et kort med en tekst omkring det at trække sig tilbage fra arbejdet - så det passede jo meget fint.

Vi kørte de sidste kilometre og blev fordelt på 2 små hoteller med 500 mtr imellem.  Vi håber ikke at det sker alt for tit at vi bliver skilt, men det var dejligt billigt.  4 personer i et værelse for 52 eur.  Men så får man også lov til at ligge i dobbeltseng og dele samme lagen som dyne!!  (det kræver at man kender hinanden lidt!)

Middagen blev afskedsmiddagen med Ninna. som bliver kørt til Lyon i morgen for at komme hjem til Benny og hunden som savner Ninna meget.  (der er nok ikke flere frosne færdigretter i fryseren!!)

Vi skylder NInna en varm tak fra alle os - det er uvurderligt for os,  at have nogen der arrangerer alt det praktiske - så vi "kun" skal cykle!.

Det grønne område vil følge os dagligt med artikler i deres web avis!!!

Dag 9  En tur langs Rhinen

Dagen startede lidt trægt oven på Eva & Poul’s gode rødvin og bøffer.  Det var klar blå himmel så alt tegnede godt.

Da vi var stoppet ca 20 km tidligere dagen før passede dagens kort ikke helt, så vi startede med GPS navigering, hvilket aldrig bliver et hit hos os.  Vi tror GPS er indstillet til den mest interessante rute, hvilket ikke altid er den korteste – så igen fik vi ekstra kilometre og en bakke til at varme op på.  Vi kom dog ind på ruten og fulgte Rhinen, dvs vi kørte langs dæmningen.  Efter 60 km stod kaffe og kage klart.

De næste kilometre gik ind på grusstier som der blev rynket lidt på næsen over men det varede kun et par kilometre så var det overstået og vi var på asfalt igen.  Vi nærmede os Strassburg og der var en del nervøsitet over hvordan vi kom let igennem sådan en storby, men det gik helt uden problemer.

Vi mødte pigerne i byen Eschau, dvs vi ledte længe efter hinanden – vi stod begge ved en nedlagt fodboldbane og et stort gråt hus – men dem var der tilsyneladende to af i byen. Det lykkedes til sidst og vi fik frokost ved en af sidekanalerne til Rhinen.

Vi havde på dette tidspunkt kørt 110 km og folk var ved at være meget slidte så vi valgte at blive på hovedvejen for at få kørt de sidste 40 km vi mente vi magtede den dag, så vi aftalte at pigerne skulle finde et sted at sove efter de 40 km, mens vi blev på hovedvejen.

De meldte tilbage at de havde fundet et godt sted og vi satte tempoet op til 36 for at køre de sidste  15 km.

Desværre var de drejet fra hovedvejen for at følge ruten, mens vi blev på hovedvejet og fejlen blev først opdaget da vi var kørt 6 km for langt af hovedvejen – så var det retur og over en kæmpe sluse ved Rhinen og tilbage ind i Tyskland og de sidste 3 km til hotellet.

Lige på det sidste stykke var Løjtnanten ved at køre en dreng ned der løb lige ud foran ham, men Løjtnanten nåede at bremse og Foto som lå lige i baghjulet på Løjtnanten nåede også at bremse, men det var meget tæt på!

Da Kaptajnen nåede frem til hotellet og skulle stoppe – lavede han turens første skildpadde (får ikke skoen ud af klampen og vælter) – eller også var det bare udmattelse.

Vi satte os hen på pladsen foran hotellet og fik en øl, mens tre ældre herrer sad og spillede tysk slagermusik på harmonika.  Det fortsatte de i øvrigt også med under aftensmaden senere.  Og så var det godnat.

MAIL FRA VORES FØRSTE OFFICIELLE FAN-KLUB

Dag 8 Kaptajnen styrtet- bilen på værksted - uge 2's konkurrence

Dagens afgang blev udsat, da pigerne syntes bilen sagde lidt underligt, så Kim kørte med dem på værksted, hvor de konstaterede at det ikke var noget alvorligt - i hvertfald ikke sikkerhedsmæssigt.

Så kl. 10.00 var vi klar til afgang med en rimelig overskyet himmel og ikke meget over 16 C.

Vi var alle klar over at vi skulle starte med en længere stigning og det varede heller ikke længe inden vi startede opstigningen, der var på 6 km og 6 - 7% stigning.  1. Kim, 2. Simon, 3. Blom.

Ellers var vores bjergkonger virkelig i gavehumør idag, Kaptajnen, Løjtnanten, Foto og Princessen fik alle sejre på bakkerne - de mener åbenbart at vi ingen trussel er til det samlede bjergkonkurrence, men nu er det jo Kaptajnen og løjtnanten der bestemmer pointfordelingen!

Der har været indgivet protester mod nogen af de tidligere bjergpoint fra Bloms side, men de er alle blevet behandlet i løbsjuryen (Kaptajnen + Løjtnanten) og blevet forkastet.

Det var på en af nedkørslerne, hvor kaptajnen lå helt fremme i feltet at styrtet skete.  Lige efter nedkørslen, hvor ruten fladede lidt ud var der skabt et hul imellem nogle af rytterne.  Der blev råbt "hul", men Jan opfattede det som "stop" og ville selvfølgelig stoppe op og trække ind til siden.  Det Jan troede var en hvid stribe var desværre en hvidmalet kantsten - så Jan røg på r.. og albue hen over asfalten.  Efter at have sparket cyklen fra sig sig, rejste han sig op og det første han checkede var om der var slået hul på tøjet, da dette ikke var tilfældet satte han sig op på cyklen og fortsatte uden yderligere piv.

Vi forsøgte at få en aftale med pigerne om den første kaffepause, men de haltede hele tiden efter og tilsidst aftallte vi at vi skulle finde et godt sted og så ville pigerne finde os. Vi besluttede at vi i stedet for kaffepause - tog frokosten på dette tidspunkt, da pigerne sagde de allerede havde bestilt aftensmaden og vi skulle være sikre på at vi kunne spise noget.  Så vi byttede om på formiddagskaffen og frokosten og holdt derfor frokosten ved et busstoppested.

Pigerne havde fundet overnatningsmulighed i den by, hvor Ninna havde nogle bekendte som hun gerne ville besøge så dagens etape blev kortet 10 km af - så vi aftalte en kaffepause ved omkring 90 km.

Det gik op og ned hele dagen - det er ikke mange km vi kører lige ud i øjeblikket.

Kaffepausen blev aftalt til byen Kleinsteinbach, men vi så ikke lige pigerne.  Efter et telefonopkald fik vi fundet pigerne der havde arrangeret kaffe, kage og melon på en festplads bag kirken.

Da vi stod og fik kaffen afslørede pigerne at vi var inviteret på grill-party hos Eva og Poul - Ninna's bekendte i Ettllingen - så vi havde kun 16 km til hotellet.

Da vi kom til hotellet var Biergarten'en lukket indtil 17.30,så vi søgte ned i byen for at få vores øl, hvor vi mødte Eva og Poul.

Poul der er udstationeret for Grundfoss og Eva boede kun 900 mtr fra hotellet, så vi gik derhen medbringende vin og brød til maden.  Vi blev meget fint opvartet med dejligt Bruchetta brød med masser af hvidløg - godt vi alle har spist det inden morgendagens etape!  Til hovedret fik vi Biersteak med kartofler og salat - så vi skulle være fordret op næste dags strabasser.

I morgen skulle vi krydse grænsen til Frankrig så pigerne kan godt begynde at træne deres franske "neuf bierre est une cola light"!

Uge 2's konkurrence

Havd laver Princessen på dette billede???  Sjoveste forslag giver en flaske rødvin

Stillingen i Bjerg-konkurrencen:

Simon           34 point

Kim               18 point

Blom            17 point

Ole                12 point

Kaptajnen   11 point

Henrik Foto  8 point

Princessen    6 point

Løjtnanten    4 point

Dagens etape:

Dag 7  Regn, kulde, hagl og torden

Profilen for dagens etape viste at vi skulle starte og slutte med en voldsom stigning så alle var klar fra start.  Vejret var som dagen før – det havde regnet lige indtil vi skulle køre, så vi troede vi endnu en gang var heldige, men det holdt ikke.

Vi kæmpede os ud af byen Bad Orb og der gik ikke mange meter før vi startede på dagens første opstigning på 5 km og 6%.  1. Simon, 2. Blom  3. Kim.

Når man kører op ad disse stigninger er det vigtigt man holder sit eget tempo og nærmest lukker sig ind i sig selv.  Om det var dette, der skyld i at Løjtnanten missede et højresving eller det bare var fordi vejen var dårligt markeret vides ikke med sikkerhed, men det betød desværre at v kom et pænt stykke ud af kurs inden fejlen blev opdaget.  Vi kom tilbage på sporet og havde det ikke været for at vejskilt der viste Bad Orb 9 km – efter at vi havde kørt 24 – så var fejlen måske aldrig blevet opdaget - nu afstedkom skiltet en del brummen i feltet.

Det begyndte at regne så vi måtte tage regntøjet på.  Løjtnanten og pigerne forsøgte at aftale et mødested for formiddagskaffen, men alle de små byer vi havde på kortet – kunne bilens GPS ikke finde.  Vi kørte ude i nogle store skovområder og da regnen tog til og vi kom forbi en kro midt ude i ingenting – kastede vi os derind og bestilte kaffe og varm kakao.  Kroværten og de 3 stamgæster kiggede noget på alle os der kom dryppende ind og vi blev placeret i en separat krostue med besked på at sætte os på aviser.

Senere kom der et andet større selskab ind der kiggede interesseret i vores flotte tøj og der var en der absolut ville købe en bluse, men ingen ville sælge!  Pigerne fandt os heldigvis på Kroen og kunne nyde en kop kaffe med os.

Da vi var færdige var regnen stilnet af så vi kunne fortsætte.  Det gik op og ned og på et tidspunkt kom vi til et område der var helt hvidt  - det lignede at det havde sneet, men det viste sig at være store hagl.

Løjtnanten forklarede at det var derfor han havde lagt de ekstra 12 – 14 km ind i starten så vi undgik haglbygen, hvilket ikke havde været sjovt da de var temmelig store – men den købte de andre ikke.

Regnen kom og gik og vi kunne høre tordenen rumle i det fjerne så vi nappede en hurtig frokost stående ved bilen inden vi kastede os ud på de sidste 80 km – som vi aftalte at køre uden stop.

Vi kørte et længere stykke på hovedvej 469, hvor bilerne dyttede af os, da vi nok skulle have været inde på en cykelsti – så lige inden vi kom til byen Amorbach skyndte vi os ind på cykelstien , men kørte kun 100 mtr så manglede der en bro og vi måtte løfte cyklerne ud på hovedvejen igen.  Næste gang vi havde mulighed for at komme ind på cykelstien røg 4 ind på cykelstien, men Kaptajnen, Blom og Simon blev ude på hovedvejen – så her røg Løjtnanten også med.  Det var heldigt at det ene hold havde GPS og det andet havde kort for inde ved byen kom vi helt væk fra hinanden og selvom vi ventede ved kirken og ledte efter hinanden fandt vi ikke hinanden. Derudover var der ikke forbindelse til bilen så Kaptajnens hold  satsede og kørte videre mod næste by og fik efter et stykke kontakt med Ole og aftalt at vi mødtes i Kirchzell.

Her blev feltet samlet igen og vi kørte frem til dagens sidste stigning igen en lang bakke på 6 -7 km med 6 – 7% i stigning.  Foto og Løjtnanten følges som regel tæt op ad bakken, hvilket også skete her.  På et tidspunkt lød det lige bag ved os ”kom så i gamle hønisser” – det var Princessen der kom blæsende forbi

Hun satsede på at bakken ikke var så lang, men det var den så senere fik hønisserne revance.  Det varer nok ikke mange dage før hun går forbi!  1. Simon, 2.Kim   3 OLe. 

På toppen blev vi samlet inden vi kørte 19 km ned ad bakke til slutbyen Eberbach, hvor pigerne havde fundet et perfekt hotel Grüne Baum, hvor øllene stod klar.

Resultat af første uges konkurrence:

Carlsen siger til borgmesteren:

Vinder:  ”Lugt en gang – jeg sveder allerede”   -  Henrik Stegemann

2. ”Der skal være højt til loftet på det nye fodboldstadion”

3.” Hvis du får Bilka til at bygge så højt, så kan jeg se dem fra mit vindue”

Andre udvalgte:

”Min øl skal være SÅ stor når vi kommer til Ramblaen.”

 ”Når jeg bliver så stor – vil jeg også være borgmester”

"Jeg har altså engang været så stor, men det slider helt vildt på bentøjet at cykle de helvedes lange ture.”

Link til Det Grønne Område der skriver om os hver uge.

http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/syv-gale-maend-og-en-kvinde-paa-cykel-til-barcelona-/20110623/artikler/706239815/1021

Dag 6 En vild dag i bakkerne - princessen begynder at bide fra sig

Vi vågnede op til regn og gråvejr, så det var ikke med den største iver at folk begyndte at tage regntøjet på, men videre skulle vi jo.  Temperaturen var faldet kraftigt fra de 34 C vi havde kørt i igår og helt ned til 16 C.

Cyklerne blev kørt ud af festsalen og vi gjorde os klar - så stoppede regnen - igen perfekt timing.

Vi beholdt regntøjet på indtil vi holdt kaffepause op ad borgmuren i byen Schlitz.  Turen indtil da var gået stille og roligt med en enkelt punktering til Simon og en enkelt kategori 3 stigning 1. Simon, 2. Blom, 3 Kim.

Vi undgik heller ikke vejarbejde idag, men igen lykkedes det at liste igennem selvom vejarbejderne kiggede lidt skævt til os.

Inden frokost nåede vi to kategori 4 stigninger, hvor Kaptajnen nappede den ene, 2. Kim, 3. Ole, den anden nappede Princessen 2. Foto, 3. Simon.

Vi nåede byen vi skulle spise frokost i efter en længere bakke og Løjtnanten kontaktede pigerne for at høre hvor vi skulle spise, det viste sig at være lige rundt om hjørnet i en rundkørsel, så han drejede af og kørte op til kirken.  Det var der kun 3 andre der så så de sidste fire fortsatte gennem rundkørslen - ja undtagen Kim der blev i rundkørslen og kørte rundt og rundt.  Løjtnanten så heldigvis at de ikke drejede af og fik sendt Simon efter dem - så efter et par minutter var alle samlet - Kim noget rundtosset.

Lige efter frokost fik vi en alvorlig bakke, ,men det var intet imod dagens to sidste stigninger udenfor kategori, den ene var på 4 km og sluttede af med en kilometer med 14%  1. Simon, 2. Kim, 3. Ole, 4 Løjtnanten med princessen lige i hælene.  På denne bakke overhalede princessen Blom, hvilket Blom fandt temmelig provokerende.  Princessen nærmer sig også løjtnanten på bakkerne så nu skal vi til at passe på!

Ole's kommentar til Princessen var at når hun nu var ved at blive så god til at køre op ad bakker - så måtte hun også til at drikke øl når vi kom i mål, hvortil Princessen sagde at så ville hun også ryge - så vi foretrækker at hun fortsætter med at drikke cola light.

Da vi egentlig troede vi var færdig med at køre bakker og der kun var 4 km til vor mål for dagen Bad Orb stod der en mur på 2 km foran os.  Vi havde en del km forinden "samlet" en gammel cykelrytter på75 op som fulgtes med os og han havde indikeret at hvis vi kørte den vej skulle vi kravle op -og det var lige hvad vi gjorde.  Stigningen startede med 12 - 14% kun for at slutte med et sidste stykke på 500 mtr på 20%, hvilket er nærmest lodret, men alle kom op og kunne så trille ned til byen. 1. Simon, 2. Ole, 3. Kim.

Bad Ord er en kurby med alle mulige tilbud og der var stor interesse for at komme i Thermisk bad specielt hvis vi kunne få massage, men da vi endelig havde spist middag, Vildsvin på mange måder, var klokken blevet for mange. Vi valgte at gå en aftentur og kigge på byens seværdigheder - nogen gik på et bryggeri, mens andre gik ned for at finde ud af hvad den kæmpekonstruktion der lå i byen var.  Det viste sig at være et sted hvor man lod vand med højt indhold af forskellige salte løbe ned over en masse grene/kviste for at få vandet til at fordampe og dermed danne en tunnel tæt med vanddampe, som folk skulle gå igennem og trækkevejret dybt i, hvilket skulle hjælpe på lungerne.  Var sikkert beregnet til minearbejdere osv, men vi prøvede at gå igennem så nu må vi se om det har hjulpet i morgen på næste etape.

Dagens etape:

Dag 5 Nu kører det for os

Dagen bød på 132 km kørsel  op og ned ad bakker, der var egentlig ikke nogen lige strækninger.

Vi startede i rimelig klar blå himmel, men senere på dagen kom der et lag tynde skyer der beskyttede os mod den varmeste sol og da vi kom i mål og nød vor velfortjente øl begyndte det faktisk at dryppe lidt – god timing må man sige.

Ellers gik dagen nogenlunde gnidningsløs og helt efter planen. Løjtnantens GPS var igen stået af – så vi kørte efter kort og Foto’s GPS.  Ingen ekstra kilometrer  i dag - juhuu!!!

Vi skulle over nogle rimelig heftige bakker hvilket fik Kaptajnen til at kaste sin cykel ned i laveste gear noget man normalt gør stille og roligt – men ikke når man er Kaptajnen.  Resultatet er  at kæden ryger af.  Hvis man så tager det roligt og benytter forskifteren til gearet kan man godt sætte kæden på igen mens man triller, men nu er rolig ikke en af de betegnelser der klæber til kaptajnen så han måtte af og sætte kæden på igen – ikke én men to gange.

Kaffe efter 50-60 km og frokost ved 100 km var aftalen, da det ville passe med at vi havde passeret  en lang stejl bakke lige inden frokost. Denne bakke fik vi på én eller anden måde undgået – kan være at tyskerne havde jævnet bakken med jorden –det var der ikke så mange protester overfor kortføreren over.

Ellers er bjergkonkurrencen i fuld gang – vi glemte at skrive i går at den seje bakke i Harzen (uden for kategori ) blev vundet af Simon, 2. Kim, 3. Blom, 4. Ole.  Dagens første spurt en kategori  2 stigning  2,5 km med max 6% stigning blev igen vundet af Simon, 2. Blom, 3. Kim.  Dagens kategori 1 stigning kom lige efter et større vejarbejde hvor vejen egentlig var lukket, men vi forsøgte alligevel at komme igennem.  Da vi kom hen hvor de var i gang med store gravkøer prøvede Løjtnanten at få kontakt til ham der gravede – for at gøre opmærksom på at vi gerne ville forbi.  Men føreren opdagedeførst løjtnanten, da han drejede rundt med skovlen løftet.  Heldigvis opdagede han Løjtnanten i tide ellers skulle Løjtnanten have kastet sig til jorden med cyklen.  Vi fik lov at passere kun for at blive overfaldet af hestebremser og fluer.  De fulgte os hele vejen op af stigningen en rimelig alvorlig en, på 3 km med over 6% der sluttede af med en stigning på 10%.  Det er ikke nemt at klaske hestebremser samtidig med at man knokler for at komme op.  Simon vor nye bjergkonge vandt igen med Blom og Kim efter sig. 

Fra toppen var det 18 km ned ad bakke lige til Hotellet Hessischer Hof – et gammelt  men flot hotel  Vores cykler blev parkeret i festsalen, hvor der var dækket op til 60 personer der skulle spise middag – et passende  sted til vore dyre cykler. 

Hotellet havde en keglebane (ikke bowling) så vi bookede en time efter aftensmaden.  Kaptajnen trak lod til de to hold.  Efter at alle havde fået et prøveskud gik ”kampen” gang.  Bedst ud af 3 spil med 50 skud til hver.

Man behøvede kun 2 spil så havde Kaptajnens hold (Kaptajnen, Løjtnanten, Simon, Kim , Ole)  vundet 2 gange.  Herefter foreslog Signe at vi skulle spille de unge mod de gamle,  og selv om de unge startede flot blev det alligevel de gamle der på de sidste 3 skud hev sejren hjem.  Så nu er håne retten fordelt de næste par dage.

Stillingen i Bjerg-konkurrencen:

Simon     12 point

Blom         7 point

Kim            6 point

Ole             2 point

Dag 4 Harzen besejret

Først vil vi gerne takke alle dem der tog billeder mm første dag og speciel tak til Burt Seeger for de meget flotte billeder, som vi brugte til første dags dagbog!  Også tak til alle dem der mødte op og skubbede os afsted!

Det var så idag at vi skulle møde de første alvorlige stigninger så alle var lidt spændte.  Blom var færdig med at reparere cykel 10 sekunder før start og kom til morgenmaden til tiden uden at han skulle hentes - han er ved at være rettet ind!!

Der gik jo lidt inden vi kom ind på den oprindelige rute, men det betød så også en stigning på 4 km med 3% i gennemsnit , hvilket var god opvarmning til det vi skulle møde senere. Ned kørslen derimod var på 9% (hedder det stigningsprocent når man kører nedad???)  Ellers gik det bare derud af selvom vi godt kunne mærke at terrænet havde ændret sig lidt idet vi kørte en del mere op og ned end de tidligere dage.  Vi var ligeved at misse kaffepausen, da kommunikationen med bilen var overgået til Simon, da løjtnantens telefon skulle have nyt sim-kort i.
Simon havde så bare slået den på lydløs, så han havde ikke hørt pigernes mange forsøg på opkald.  Heldigvis betød det kun at vi skulle køre et par hundrede meter tilbage for at få kage og friske kirsebær på plænen foran en kirke.

Frokosten blev bestilt til efter dagens udfordring - den længste og stejleste bakke i Harzen, 10,2 km og 3,5%.

Temperaturen havde været høj lige fra morgenstunden og hele opkørslen lå badet i sol - ikke en eneste meter i skygge så der blev svedt en del.  Præmien var så en god frokost på toppen inden vi skulle køre de sidste 20 km til dagens mål, hvilket burde være nedad bakke.

Det gik så også temmelig stærkt nedover med hastigheder på op til 60 km/timen - lidt skræmmende når man tænker på hvorlidt kontakt cykelhjulene har med asfalten.

Vi kom til et sted hvor planlægningen sagde vi skulle dreje til venstre, men der stod et skilt med Blind vej - så vi turde ikke kaste os den vej - det kunne vi godt have gjort ifølge en pige på en moutain vi mødte senere, da vi stoppede for at spørge om vej.  Vi fik udstukket en rute og fandt frem til hotellet med nogle få kilometres ekstra kørsel.

Pigerne havde øllet klart og de havde endvidere bestilt aftensmaden - så det var spændende at se hvad der blev serveret - det var så currywurst, rinderwurst og noget fisk efter løgringe og friturestgt gedeost til forret - spændende og velsmagende.

Folk er ved at være lidt slidt - måske ikke så meget i musklerne, men der er ved at være lang kø ved bøtten med Zink-creme som er et af de bedste midler hvis man er slidt i "mellemkødet"!  Man kan også se det på rytterne når de sætter sig i sadlen om morgenen - man sætter sig meget forsigtigt.  Håber ikke vi møder brosten mere!

Vi har iøvrigt fået rigtig mange gode og sjove forslag til første uges konkurrence - men der er plads til flere.

Fredag er sidste chance for at være med - lørdag offentliggør vi vinderen.

Dagens etape:

Dag 3 Ingen sted at sove gav ekstra tur på 35 km

Kaptajnen og Løjtnanten var allerede oppe kl. 06.00, da vi alligevel ikke kunne sove fordi Blom snorkede helt vildt. Vi har fået utallige anonyme mails, (allesammen afsendt fra Bloms iPhone) om at vi ikke må moppe ham, men vi kan ikke helt forbigå Bloms morgen.  Da alle havde indfundet sig til morgenbordet og sad og ventede på at få læst dagbog og mails op manglede der een - Blom.  Vi ventede pænt et kvarter inden Kaptajnen gik op og fandt Blom i dyb søvn. Så varede det ikke mange minutter før en temmelig forvirret Blom indfandt sig til bordet.  Efter morgenmaden gik vi alle op for at gøre os klar til turen og dem der først kom ned begyndte at trille cyklerne frem. Der gik nogle minutter så eksploderede slangen i et af Bloms hjul - hvilket han ikke havde nogen skyld i, da han på dette tidspunkt havde siddet på toilettet i et kvarter.  Simon og de andre begyndte straks at skifte slange på Bloms cykel så den var klar, da Blom kom ned 09.15 til et ventende hold - alle tog det pænt at de havde måtte vente 15 minutter, men da Blom så begyndte at pudse sin cykel blev det alligevel for meget og der blev talt med store bogstaver og Blom droppede resten af pudseriet.

Dagen startede med klar blå himmel og en fin temperatur. Af de første 35 km til færgen over Elben gik de 25 igennem granskove og plantager på små stille veje og humøret var højt.

Efter en kort sejlads med et "fejeblad", hvor Blom fik skilt sin cykel ad og samlet den igen - der var problemer med forgaflen - gik turen videre ned til Arensee, hvor pigerne ventede med kaffe og dejlige kager. De havde prøvet at få os ned til søen der benyttes til badning, men søen var spærret af og det ville koste 3 eur per person at komme ind, hvilket vi ikke ville ofre.

Vi aftalte at spise frokost efter ca. 100 km og forsatte derfor med maven fuld af kage. Vi passerede en gammel grænsestation mellem øst & vest tyskland - så flere storke, men røg desværre også udover flere lange stykker med brosten.  Frokosten blev holdt på en markvej med en fin udsigt og mens vi spiste kom der en lokal hen og fortalte om området og at der lige om hjørnet lå et lokalmuseum han gerne ville åbne, hvis vi havde lyst til at se det, men vi var ikke lige i museums humør. Blom var igen i gang med at skille sin cykel ad.

Løjtnanten meldt at han var lidt slidt så Signe lagde sig i front og lagde et passende jævnt tempo over de næste mange kilometre kun forstyrret af Kim der prøvede at blande sig - men løjtnanten holdt hjul på Signe og nåede frem til 2 kilometer fra målbyen.  GPS og kort havde virket upåklageligt, men da vi ikke havde hørt fra pigerne i følgebilen at de havde fundet et overnatnings sted ringede vi til bilen.   Pigerne havde store problemer med at finde et sted vi kunne sove, da alle Gasthause og hoteller var optaget af arbejdere fra øst, der arbejdede på byggerier i Magdeburg og Wolfsburg.  Pigerne bad os om at holde stille indtil de havde fundet et sted.  Efter et stykke tid ringede de tilbage at de havde forsøgt sig mange steder og ringet til lige så mange, men det eneste de havde fundet lå 30 - 40 km længere væk og uden for de kort vi havde med.  Denne besked blev ikke modtaget med stor glæde i gruppen, men der var ikke andet at gøre end at sætte sig i sadlen igen.  Vi fik kodet byen - Helmstedt - ind på Henriks computer - der sagde 25,1 km, men da vi havde kørt 25 km og spurgte om vej til Helmstedt fik vi at vide at der var yderligere 12 km - hurra for GPS.

Vi endelig nåede frem til hotellet kl. 18.30 og havde vi kørt 178 km, dvs længere end første dag som vi ellers troede ville blive den længste.  Folk var meget trætte og der røg nogle uberettigede "finker af fadet" overfor pigerne i service vognen, som var mindst lige så kede af de ekstra km vi skulle køre.

Vi røg direkte i baren, men måtte vente på en meget langsom opskænkning.

Efter et hurtigt bad gik vi hen på en lokal restaurant og fik en dejlig middag og så direkte på hovedet i seng.

I morgen ser det ud til at temperaturen stiger fra 27 til 30 grader så det bliver en varm dag hvor vi skal lidt op i højderne.

Dag 2 Strafrunde til rytterne – UGENS KONKURRENCE

Efter en tiltrængt nattesøvn var det egentlig aftalt at vi skulle spise morgenmad kl. 08.00, men de fleste sad allerede nede ved bordet kl. 7.30.  Det var en flot morgenmadsbuffet med næsten alt hvad man kunne ønske sig.

Efter morgenmaden blev dagbogen traditionen tro læst højt for deltagerne, hvilket udløste en forventet strøm af protester fra Blom og den ENE mail vi havde fået blev også læst op!

Vi pakkede bilen og var klar til at køre 4 minutter over 9!!!! – men denne gang var Blom undskyldt da han igen måtte kæmpe for at få køleskabet i gang.

Vi startede dagens etape med gråvejr og truende regnvejrs skyer og inden vi næsten var ude af Rostock ville kaptajnen gerne have service bilen op da han frøs og gerne ville have fat i hans regnjakke.  Løjtnanten gik straks i gang med at kontakte servicevognen, der var på vej ud af Rostock af en anden vej.  Da det er svært at snakke i mobil og samtidig bladre i kort og køre på cykel blev løjtnanten nødt til at stoppe op. Den eneste rytter der blev ved løjtnanten var Blom – resten satte farten op og strøg af sted. Da løjtnanten endelig havde fået aftalt et mødested med service bilen var resten af holdet langt væk – men Blom lagde sig foran og trak begge op til feltet.  Desværre havde feltet ikke kendskab til at vi skulle have drejet 5 km tidligere så alle måtte vende om  og køre 5 km tilbage.

Ellers gik ruten på de små veje og over et længere stykke fulgte vi en af cykelvejene som er anlagt  som to rækker cement fliser ud over markerne, hvilket betyder at man kører fuldstændig ugenert.

Desværre ”hoppede” løjtnantens GPS af – dvs den viste at man skulle dreje til højre ind over en korn mark og da Henriks heller ikke virkede blev der kørt lidt efter næsen indtil vi kom til en by og kunne kontakte servicebilen for at få en pejling på hvor vi skulle hen.  Heldigvis var vi kørt den rigtige vej og kunne 12 km senere møde service bilen og få en kop morgen kaffe og Ninna's hjemmebagte Muffins - UHM -  og få ekstra tøj på. Lige overfor vort kaffepunkt var en storkerede med 2 unger i.

Så gik det ellers fint med en anelse støvregn  en gang i mellem lige til frokosten som blev holdt på et meget smukt sted tæt på en slotspark. Da vi på dette tidspunkt havde kørt 80 km regnede vi ikke med at skulle køre mere end ca 45 – 50 km mere, men vi blev klogere.

Overnatningen skulle foregå i  Ludvigslust og da vi nærmede os kontaktde vi service bilen og sagde  at de godt kunne bestille øl til os.  Da vi kom til en vej hvor skiltet sagde Motorvej Ludvigslusttroede og Løjtnantens GPS sagde vi skulle en anden vej – hvilket Henrik Foto’s også gjorde valgte vi ikke  at køre den vej.

Da løjtnantens GPS igen ”hoppede” af kørte vi efter Henrik Fotos.

Da vi havde kørt et stykke tid begyndte utilfredsheden at melde sig og vi valgte derfor at spørge en lokal om vejen til Ludvigslust.  Det viste sig at vi var på en større omvej til byen så i stedet for at køre 14 km blev vi sendt ud på en 30 km omvej. Så der er to GPS’ere billigt til salg, hvis ikke de en dag ryger ud over en mark ligesom Riis’ enkeltstartcykel.

Men endelig fandt vi Ludvigslust og kunne nyde en enkelt øl inden vi hoppede i bad for at blive klar til middag på hotellet. Et i øvrigt hyggeligt familie hotel  Landhaus Knötel.

Efter middagen gik vi en kort tur i den hyggelige by og fik en enkelt is og så godnat.

Vi er blevet opfordret til at gentage succesen med en konkurrence undervejs. Hvis vi har fantasi til det vil der komme én hver uge.

1 uges konkurrence – hvor vinderen vil få en flaske rødvin er følgende:

Hvad siger Carlsen til Lyngby’s borgmester på følgende billede.  Det sjoveste forslag vinder!!!

Dagens etape:

Længde:   160 km     Højdemetre:  383

Punkteringer: 1         Andre defekter: 1    Styrt:  0

Total:

Dag 1   Den perfekte start  - vi venter på Blom

Vi kunne næsten ikke have ønsket os en bedre start på vores lille udflugt til Barcelona.  Familie, venner og tidligere deltagere mødte talstærkt op for at give os det sidste kram & kys inden vi startede på første etape på 175 km.  Om det var for at sige farvel til os eller nyde Birgit & Ninna's hjemmebagte boller er ikke helt sikkert!

Ud over allerede de nævnte  troppede Lyngbys Borgmester Søren P. Rasmussen op for at ønske os en god tur og samtidig overbringe os en gave – en flot bog om Kongens Lyngby – mere hvis vi skulle få hjemve.

Vi havde aftalt at være ved Frilandsmuseet ikke senere end 8.15 for at få tid nok til at få taget holdbillede mm, men Blom havde som den eneste misforstået aftalen og mødte frem 8.30 – så vi måtte vente på Blom.

Efter de obligatoriske kys og kram (nogen mere end andre Signe!!!) sendte Borgmesteren og de næsten hundrede fremmødte os af sted ved at tælle ned fra 10.

Når vi skriver at det var en næsten perfekt start – så hentyder vi til vejret, der ikke var helt så varmt, som vi kunne have ønsket og samtidig blæste der en rimelig kraftig vind fra vest.

De første 42 km inden kaffepausen i Køge gik uden problemer og som traditionen byder var der dejlig kage og kaffe i Køge. Da vi ikke helt vidste vor meget vinden ville genere os, blev det en rimelig kort pause hvorefter vi var klar til at køre videre – undtagen Blom – han stod med hele kroppen inde i følgebilen for at lede efter energibarer – selv påstår han at han reparerede vores køleskab, men da han satte sig op på cyklen bugnede hans lommer – vi måtte vente på Blom.

Turen fra Køge til Vordingborg bliver aldrig en af vores favoritter – vejen er så lige at man kan se 30 km frem, hvilket godt kan virke demoraliserende.  Frokosten var arrangeret på en hyggelig rasteplads lige efter Udby bakken ( ca. 100 km fra start) og bød på det store kolde bord (uden øl & snaps) – en fantastisk og velfortjent frokost.

Da alle var klar til at køre rendte der en enkelt forvirret rytter rundt – gæt hvem – vi måtte vente på Blom.

Aftalen med følgebilen var nu at vi mødtes ved færgen.  Vinden som egentlig ikke havde generet os så meget på turen hidtil tog revance på Storstrømsbroen, hvor vi virkelig blev blæst igennem samtidig med at broen er i en forfærdelig forfatning selvom de har repareret på den siden vor tur til Rom i 2005.

Da vi først kom over på Falster fik vi lidt medvind og det kørte for os lige indtil vi havde passeret Nykøbing og kørte ind på de små veje – så var der én der absolut skulle punktere – Blom – som i øvrigt ikke selv havde nogen reserve slanger med - vi måtte vente på Blom.

Få kilometre efter punkteringen måtte vi igen stoppe da Blom ikke havde pumpet nok luft i dækket - kun 3 bar – han regnede måske med at han var dækket ind når han nu havde 8 ”bar’er”  i baglommen – vi måtte vente på Blom.

Da vi kun havde ca. 20 km til færgen -  og to timer til færgen skulle afgå kunne vi køre stille og roligt det sidste stykke, men kom alligevel i vældig god tid til færgen og stod og frøs i mere end en halv time!

Efter en god bøf og en øl samt utallige ture i salatbaren nåede vi til Rostock.   På vej væk fra færgen var der én der havde glemt sin cykelhjem på vogndækket – gæt hvem – nej det var ikke Blom men derimod løjtnanten.

Efter en tur gennem Rostock hvor vi kørte langs "strandpromenaden" til tonerne fra "den knaldrøde gummibåd"  nåede vi endelig frem til Hotel Elbotel. Her ville Blom lige markere sig en sidste gang ved at tabe kæden mens han - ifølge ham selv - stod helt stille. Vi troede hotellet ville være et mindre pensionat  da prisen vi skulle betale ikke var særlig høj, men det viste sig at være et udmærket kur hotel, med dejlige værelser.  To junior suiter til 3 personer og en master suite til 4.

Den ene tre personers blev tildelt kaptajnen og løjtnanten samt Blom, da kaptajnen mentre han lige måtte have en ”snak” med Blom.

Efter et velfortjent bad mødtes vi i hotellets Biergarten til en godnat øl inden vi alle trætte gik i seng.

Som et efterskrift til første etape vil holdet gerne sende en særlig tak til dem der har hjulpet Kaptajnen til start - her tænker vi specielt på Kiropraktor Pernille Eck, Lyngby Hovedgade 6D, Fysioterapeut Jens Poulsen, Lyngby Storcenter samt Anni fra Idrætsklinikken på Ulrikkenborg Plads - som i øvrigt også har haft fat i løjtnantens ben.

Dagens etape:

Længde:   176 km     Højdemetre:  264

Punkteringer: 1         Andre defekter: 1    Styrt:  0

Lørdag 16. juni 2011

Nu nærmer tiden sig med kun en uge til start.

På det sidste Team møde torsdag meldte alle sig mere eller mindre klar.

Henrik Foto var kommet sig over sin form nedgang, Simons knæ er ved at kunne tåle belastningen. Den eneste der ikke var helt på toppen var løjtnanten, der stadig kæmpede med en betændelse i foden, der havde gjort det umuligt at træne den sidste måned.

De sidste opgaver blev fordelt og vi fik aftalt hvem der stod for morgenboller og kaffe til lørdagens afgangsceremoni.

Anskaffelse af müslibarer, gel mm blev aftalt, samtidig med at det blev gjort klart at buksefedt, varmecreme og solcreme var personlige ting man selv skulle have med.

Cykelværktøj aftales mellem Blom og Løjtnanten.

Følgebil pakkes og pyntes torsdag 23 kl. 17, hvor også tøjet fordeles.

Husk PAS, Penge og medicin!!!!!